Det blev ikke uproblematisk, da de spanske stjerner tog imod EM-debutanterne fra Georgien i ottendedelsfinalerne ved EM.
Men selvom Georgien kom foran på et spansk selvmål, var det Spanien, der snuppede en komfortabel sejr på 4-1.
Dermed booker Spanien en plads i kvartfinalen, hvor værterne fra Tyskland venter.
Se højdepunkterne fra kampen i videoen øverst.
Spanien var selvsagt store favoritter inden opgøret, men selvom de startede suverænt, ville de georgiske mirakelmagere det anderledes.
Et drilsk indlæg fra højre side snød Robin Le Normand, og den spanske stopper dirigerede uheldigt bolden i eget net og Georgien foran med 1-0.
Det georgiske håb fik lov at blomstre en smule, men kort før pausen baskede Manchester City-profilen Rodri velfortjent Spanien på 1-1.
I anden halvleg var de spanske profiler sultne efter flere mål. 16-årige Lamine Yamal slog et skarpt indlæg ind i feltet, hvor Fabian Ruiz kunne stige til vejrs og pande en spansk føring på 2-1 i kassen.
De undertippede georgiere tabte pusten, og så kunne først Nico Williams smadre bolden ind til 3-1 efter en flot soloaktion, mens Dani Olmo satte sidste søm i kisten til 4-1 for Spanien.
Du kan se, hvilke lande er klar til kvartfinalerne ved EM herunder.