Kasper Hjulmand overtog ansvaret for det danske fodboldlandshold 31. juli 2020 efter kontrakten med norske Åge Hareide udløb samme sommer.
En sommer, hvor Hareide efter planen skulle have stået i spidsen for landsholdet til EM-slutrunden på hjemmebane, for derefter at blive afløst af Hjulmand. Men sådan skulle det ikke forløbe, da corona-epidemien ændrede planenerne drastisk.
Herunder kan du få et detaljeret indblik i landstræner Kasper Hjulmands tanker, efter hans landstrænerrolle blev noget anderledes end forudset – og det var en realitet, at det nu var ham, der skulle stå i spidsen for Danmark til EM på hjemmebane.
Jeg sidder lukket inde i mit hus i Allerød sammen med min kone, da vi er røget i isolation efter en tur i USA. Coronavirusset har for alvor fat i verden nu. Og det påvirker også mit job som dansk landstræner, som jeg skal overtage i slutningen af juli.
Planen har ellers været, at Åge Hareide skulle afslutte sin kontrakt til sommer med en fortjent og historisk EM-slutrunde på hjemmebane - og jeg derefter ville overtage holdet. Men i går meddelte UEFA, at slutrunden bliver udskudt til næste sommer på grund af epidemien.
Det seneste døgn har været forvirrende For jeg tænkte selvfølgelig med det samme på, hvordan overtagelsen nu skulle ske med tanke på det udskudte EM, Hareides situation og min ansættelse?
Jeg meddeler hurtigt til DBU, at jeg ikke kommer til at stå og sige, at jeg med en juridisk bindende kontrakt skal overtage for enhver pris til sommer. Jeg lader det op til DBU at tage en beslutning, om Hareide stadig skal lede holdet til slutrunden. Jeg holder mig ude.
Men senere på dagen i går tager Åge Hareide selv beslutningen og meddeler, at han stopper til sommer, hvor hans kontrakt udløber.
Jeg har stor sympati med Åge. Det havde været bedst for alle, at han havde fået en naturlig afslutning på en periode, hvor han har gjort det rigtigt godt. Han havde fortjent at få EM-slutrunden med. Ingen tvivl om det.
Men jeg føler mig dybt privilegeret over, at det nu er mig, der skal stå i Parken som dansk landstræner til en slutrunde. Den mulighed glæder jeg mig sindssygt over.
Vi har været samlet fire dage, hvor jeg har mødt alle spillerne første gang. Jeg har brugt sommeren på at snakke rigtig meget med mange af spillerne om, hvad de oplevede på holdet under Åge, og hvad de kan forvente af mig. Så de føler sig trygge og ved, hvad jeg vil forsøge at gøre med holdet.
Op til min debut har jeg haft kæmpestore overvejelser over, hvor hurtigt jeg skal implementere mine idéer. Træningerne er få, flere spillere ankommer til samlingen uden en reel opstart på grund af corona, og Nations League-kampene er afsindigt vigtige i forhold til vores seedning til VM-kvalen.
Og så kommer jeg også ind på et hold, der har fungeret rigtig godt under Åge. Jeg har bevidst passet på med at pille for meget ved fundamentet og den kraft, der har været succesfuldt på holdet de seneste år. Derfor har det op til Belgien-kampen været en balancegang i forhold til, hvor mange idéer, jeg skulle putte ind på holdet med det samme. Men mit mål er at videreudvikle holdet og komme med mine input.
Og så selvfølgelig at vinde fodboldkampe.
Jeg drømmer da om, at vi laver gode resultater og, at vi rører danskerne, så vi alle kan mærke, at det her er vores drenge. Jeg håber snart, at vi kommer helt udover at snakke om, hvor vigtigt det er at vinde for nogle trænere. Dem, der vil putte simple mærkater på et meget komplekst spil, gør, at det bliver sort og hvidt. Fodbolddebatten ender nogle gange med at være alt for forsimplet.
Men jeg tror virkelig ikke, at jeg personligt skal sende nogle signaler til nogle kritikere. Det er i hvert fald ikke noget, jeg tænker over.
Det er ikke noget, der har fyldt særligt meget før og under kampen, men her, hvor jeg nu sidder på hotellet i London og tænker aftenens sejr mod England igennem, så rammer det mig. ‘Okay, det er ikke alle, der kommer forbi og vinder på Wembley’. Og heller ikke det danske landshold, der sidst vandt en betydende kamp samme sted ved EM-kvalifikationen i 1983, hvor Allan Simonsen blev matchvinder på straffespark.
For nogle timer siden vandt vi også 1-0 fra 11-meter-pletten - denne gang med Christian Eriksen som målscorer - og en sejr, der giver rigtig gode forudsætninger i Nations League efter de første fire kampe.
Der var en rigtig fed stemning efter kampen i omklædningsrummet, hvor Kasper Schmeichel holder en rigtig god tale, efter han og Simon Kjær har spillet deres kamp nummer 100.
Jeg føler også en stor glæde og tilfredsstillelse over kampen og resultatet.
Indtil videre har det været noget af en opgave for mig at planlægge de første fire kampe i corona-helvede, hvor der hele tiden skal tages hensyn til spillere. For eksempel ville AC Milan ikke have, at Simon Kjær spillede alle tre kampe i streg ved første samling.
Så det er da også en lille lettelse, at vi er kommet rigtig godt i gang resultatmæssigt i Nations League mod stærke modstandere - og endda en sejr ude mod England.
For jeg er da godt klar over, hvor vigtigt det er at få disse resultater. Mest af alt over for holdet, der før mig har oplevet en succesfuld periode sammen med Hareide. Der ligger altid en opgave for enhver træner at få følgeskab på holdet.
Det følgeskab kan du ikke snakke eller charmere dig til. Det skal vises, og man skal skabe resultater. Så det er nogle vigtige sejre i forhold til at skabe en tro på mit projekt fra spillernes side.
Okay, det er da ikke så tosset en start, hva’?
Tre kampe og tre sejre i VM-kvalen - og den seneste her til aften ude mod Østrig. Fed kamp og fire rigtig gode mål.
Fodbolden kommer jeg til lige om lidt, men noget af det, som jeg er rigtig glad for, og som jeg lægger endnu mere mærke til på denne samling, er den særlige holdånd på dette hold.
Anførergruppen er ambitiøs og generøs, og de etablerede spillere er fantastiske til at give plads til nye spillere, hvor man helt reelt glæder sig på hinandens vegne.
Det var en fornøjelse at følge ‘Yus’ (red. Yussuf Poulsen) på bænken, efter han blev taget ud. Han opmuntrer Andreas Skov Olsen konstant, selvom det er hans direkte konkurrent. Og efter kampen løber han ind til ham og er glad på hans vegne. Det er sådan noget, der glæder mig at se. Det er nemlig ikke givet i fodbold, at holdånden er sådan. Og det giver mig rigtig meget tro på tingene i fremtiden.
Men også her og nu.
For det har været en fantastisk samling, selvom vi og resten af verden stadig er præget af corona-epidemien, og vi i første omgang troede, at vi ikke kunne få Christian Eriksen med til Israel-kampen på grund af corona-isolation. Det har været nogle vildt sammenpressede dage, men resultatet er fantastisk.
Især med aftenens sejr mod Østrig, som jeg tror, har gjort rigtig meget godt for os i forhold til den begejstring, som jeg snakker om. At vinde og begejstre - og at vi har fået endnu mere af den optimisme og det håb ind i befolkningen.
Det har der egentlig været i alle tre kampe, hvor vi vinder samlet 14-0.. Vi vinder 8-0 mod Moldova, som aldrig er sket i en VM-kval før, og det er med hele 10 nye spillere fra start. Det var et sats, men det viste sig at være en god beslutning. Jeg snakker meget om, at vi skal have mod og tillid, og den tillid skal jeg også vise til spillerne.
Man ser forhåbentlig spillere på det her hold, der folder sig ud og går til grænsen af, hvad de kan. Det synes jeg er fedt at se på, og det håber jeg også, at alle, der ser med, synes.
En lang dag, der startede klokken seks i morges er ved at være slut. Klokken nærmer sig midnat, og for kort tid siden afsluttede jeg de sidste interviews. Der er en måned til EM starter, og derfor har jeg været til flere arrangementer og interviews i dag for at lade op til slutrunden.
Jeg glæder mig rigtig meget til det hele går i gang, men her en måned før er det forberedelse, forberedelse og forberedelse, der fylder allermest. Og jeg kigger ned til den mindste detalje: Analyse af min egne spillere, analyse af modstandere, hvordan skal lejren køre og selvfølgelig holdudtagelsen. Jeg krydser bare fingre og beder til spillernes helbred.
At de ikke bliver skadet - eller får corona. Det er et kæmpe paradoks. Vi jagter små procenter på alt - søvn, kost, taktik - men især corona kan stadig få en kæmpe betydning.
Og selvfølgelig begynder det at kilde i maven. Det er snart EM. Jeg forsøger at tage en dag af gangen. Men det er da vildt, at en af de første gange, jeg som landstræner skal opleve tilskuere på stadion - det bliver til en EM-kamp i Parken. Det er så enormt vigtigt, at der kommer tilskuere tilbage, og vi kan opleve den opbakning.
Jeg er blevet spurgt til, hvad jeg drømmer om til EM - altså om jeg drømmer om at vinde slutrunden? Selvfølgelig gør jeg det. Det gør hele truppen. Vi går efter det, og det er ikke noget, vi behøver at snakke om. Det ligger implicit.
Det betyder ikke, at vi er naive, eller at det er en fiasko, hvis vi ikke vinder.
En slutrunde skal tages i etaper. Der er nogen, der har bedre forudsætninger for at vinde, end vi har.
Vi ved godt, at vi ikke er favoritter, men vi tror på, at det kan lade sig gøre. Det afgørende for os er at gøre det rigtig godt i gruppespillet, og fra da af kan alt ske.
Så selvfølgelig drømmer vi.
Jeg kunne ikke forestille mig at gå ind til noget, uden at drømme om at vinde det hele - og specielt en kort turnering som denne. Tænk engang, hvis det kunne ske.
Det kan det - alt kan ske. Vi glæder os - og vi drømmer stort.