Se fodboldkvindernes EM-musikvideo - og fraklippene

Fodboldlandsholdet har tilsyneladende haft det sjovt med indspilningen af musikvideoen til EM-slagsangen.

Kvindelandsholdet rejser til EM-slutrunden i Holland med et musikalsk rygstød i form af slagsangen ”Røde strømper”.

En sang der udråber landsholdssspillerne til Beyoncé med en bold og selvfølgelig også har en reference til tidligere tiders kvindesagsforkæmpere.

Nu har den også fået sin egen musikvideo, hvor hele holdet i selskab med kvinden bag sangen, Molly Thornhill, folder sig ud med skuespil af tvivlsom karakter og masser af glimt i øjet.

De har tydeligvis hygget sig under optagelserne, som den lille buket af fraklip viser.

Landsholdet drager snart til Østrig for at spille en sidste testkamp, inden det går løs ved EM-premieren mod Belgien den 16. juli.

Du kan se hele landsholdet i Aftenshowet på DR1, hvor de kommer på forbi kl. 19.