Kvindelandsholdets målmand Stina Lykke er tidligere midtbanespiller. Hun er derfor ganske rolig med bolden ved fødderne, såvel som i hænderne, og netop hendes alsidighed som målmand er en af hendes største styrker.
Med to dage til Danmarks næste kamp var målmanden derfor frisk på en udfordring af DR Sportens vært Tina Müller, der ville teste Lykkes evner fra straffesparkspletten samt inde på stregen i målet.
Tre spark fik de hver fra ellevemeterpletten. Og selvom Müller leverer en mere end godkendt præstation, blandt andet med et lækkert spark helt op i hjørnet, vil hun nok huske den lille duel bedst for et trælår, hun fik efter et Stina Lykke-straffespark.
Se i videoen over artiklen, hvem der vinder konkurrencen.
Danmark spiller sin næste kamp på torsdag. Modstanderen er Holland, og kampen kan ses på TV 2 fra kl. 20.45, eller høres i LIGA på P3 eller følges i livetekst på dr.dk.