16 år og 263 dage.
Så ung var Mads Beierholm, da han i 2001 blev den yngste målscorer i Superligaens historie.
Det forstærkede den hype, der allerede var omkring Vejles talentfulde midtbanespiller. Daværende landstræner Morten Olsen roste den unge mand til skyerne, og store udenlandske klubber, heriblandt Ajax Amsterdam, viste interesse.
15 år og et hav af klubber senere har Mads Beierholm for længst erkendt, at han ikke nåede så langt i sin fodboldkarriere, som han selv og de fleste af landets fodboldeksperter regnede med.
Hvad gik galt?
- Jeg kan ikke sætte fingeren på en specifik ting. Det var en række af hændelser og beslutninger.
Ordene kommer fra Mads Beierholm selv, som DR har kontaktet i forbindelse med den aktuelle DR Ultra-serie 'Jeg vil være fodboldstjerne', og det er langt fra første gang, at han fortæller historien om sin alt for korte fodboldkarriere.
Hvordan har du det med at blive husket som det spildte talent?
- Uanset hvad, så er det en del af mig og en del af min historie. Der er ved at bliver lavet en bog om mig, så der er åbnet for posen. Det er ikke noget, jeg kan gemme væk.
- Jeg ville formentlig have gjort tingene anderledes, hvis jeg vidste de ting, jeg ved i dag. Og hvis det, at jeg fortæller min historie, kan få nogle af de unge talenter til at stoppe op og tænke sig om en ekstra gang, så er det fint.
- Jeg kunne gå på vandet
Mads Beierholm stod i 20o1 i samme situation, som U16-landsholdsspillerne fra 'Jeg vil være fodboldstjerne' gør.
Fodboldverdenen ligger for deres fødder, danske og udenlandske klubber frister med store penge, og de har allerede smagt på det søde liv med udlandsrejser og ophold på femstjernede hoteller.
På den anden side kalder hverdagen. Skolen skal passes. Og vennerne lever et ungdomsliv, som en ambitiøs fodboldspiller ikke kan.
Det sidste trak for meget i Mads Beierholm.
- Jeg var lige startet i gymnasiet, og i gymnasiet var der piger og fester og masser af fristelser. Jeg levede ikke som professionel fodboldspiller, husker han.
Men det var han. Semiprofessionel i hvert fald.
Vejle Boldklub havde givet Mads Beierholm en ungdomskontrakt, der gav ham 16-20.000 kroner om måneden og tillod ham at passe gymnasiet sideløbende.
- Men gymnasiet var ikke gearet til det på det tidspunkt. I stedet for at få fri tidligere til at spille fodbold, så var der huller i undervisningen i løbet af dagen. Så jeg skulle alligevel tage fri tidligere, fortæller Mads Beierholm.
Det - og en del pjæk - betød, at han i 2005 kom op i fuldt pensum og bestod, hvilket skulle vise sig at blive vigtigt senere. Men det tænkte Mads Beierholm ikke så meget over på det tidspunkt.
Debuten på Vejle Boldklubs førstehold, oprykningen til Superligaen, ungdomslandsholdet og fodboldeksperternes stempling af ham som "et af de største danske fodboldtalenter i nyere tid" fyldte det hele.
- Jeg kunne gå på vandet. Det var kæmpestort, og jeg nåede ikke at reflektere over, hvad det hele betød, og hvad jeg ville. Jeg var bare i det, og det var fint nok for mig. Jeg nød det, siger Mads Beierholm.
Stortalentet nød livet som fodboldkonge i Vejle og ikke mindst i gymnasiet så meget, at han ikke havde lyst til at rykke teltpælene op, da engelske Sunderland lokkede med en kontrakt.
Mads Beierholm blev i Vejle, og i 2005 lå der en kontraktforlængelse på bordet. De forhandlinger blev dog suspenderet, da han under et indendørsstævne sparkede ud efter en modstander og ramte ham i hovedet.
Kontraktforhandlingerne skulle genoptages i april samme år, men inden da havde Mads Beierholm skrevet under på en kontrakt med Sønderjyske.
På det tidspunkt havde 20-årige Beierholm stadig prædikatet 'stortalent' på sig.
Men blot ni Superliga-kampe og halvandet år senere tog han til Island for at spille for Fylkir. I 2009 vendte Mads Beierholm tilbage til Danmark og spillede for en række lavere rangerede fodboldhold, inden han flyttede til København og - med studenterhuen i fodboldtasken - startede på lærerseminariet.
Så bliver jeg nødt til at spørge igen: Hvad gik galt?
- Det hele gik simpelthen så hurtigt i starten, og jeg reflekterede ikke så meget over, hvad der skete.
- Jeg havde simpelthen ikke hovedet til at være professionel fodboldspiller. Jeg er skruet sådan sammen i hovedet, at jeg ikke vil gå glip af noget. Jeg nød bare livet og levede i nuet.
Stod på egne ben
Da Mads Beierholm var på vej mod fodboldstjernerne, var der ikke det samme fokus på, at de unge fodboldtalenter skulle hjælpes til andet end at blive gode fodboldspillere.
Den menneskelige udfordring ved at træde ind i de voksnes rækker og en ekstremt strømlinet og professionel verden og samtidig være teenager med sine venner fyldte mindre i fodbolduddannelsen.
- Jeg blev egentlig accepteret fint i omklædningsrummet, men de andre var voksne mænd med børn, og jeg var lige startet i 1. g., siger Mads Beierholm.
Nu kan han godt tænke, at lidt mere hjælp til at håndtere den situation og de andre udfordringer, som et teenagestortalent kunne tænkes at løbe ind i, ville have været tiltrængt.
- Det tænkte jeg ikke på det tidspunkt. Men det var nok noget af det, der skulle have været til, hvis jeg stadig skulle have spillet fodbold i dag. Men jeg udstrålede nok heller ikke, at jeg havde brug for hjælp.
Den del er der kommet langt mere fokus på nu.
- I dag bliver de holdt i hånden hele vejen op. Fokus på mad og træning. Det var der ikke dengang. Man stod på egne ben, siger Mads Beierholm.
Som Mads Beierholm selv siger tidligere i denne artikel, så havde han formentlig gjort nogle ting anderledes, hvis han havde haft den viden og modenhed, som han har i dag.
Derfor råder han også talenterne på U16-landsholdet og andre fodboldtalenter til at tænke sig godt om, inden de skipper en træning for at tage til fest med vennerne.
- Det er en meget kort karriere, og hvis det er det, man brænder for, så skal man kunne sige nej til alle fristelserne. Det kunne jeg ikke. Det handler meget om det, der er i hovedet. Der er jo tonsvis af eksempler på talenter, der ikke har nået noget, fordi de ikke havde den mentalitet, der skal til, siger han.
Det handler ifølge Mads Beierholm dybest set om at tage de rigtige beslutninger.
- Et forkert klubskifte kan være fatalt, hvis man for eksempel kommer til et sted, hvor man ikke lige kan med træneren.
Er du bitter over, at du ikke kom længere?
- Nej, det er jeg ikke. Jeg er glad for de oplevelser, fodbolden har givet mig, men det er ikke sådan, at jeg sidder og tænker: "Gid jeg stadig var fodboldspiller". Måske nærmere tværtimod, for jeg har det godt. Men jeg kan da godt ærgre mig lidt over det med pengene, griner Mads Beierholm med slet skjult henvisning til, at han som professionel fodboldspiller formentlig ville have tjent en pæn sjat mere, end han gør som skolelærer.
Næste afsnit af 'Jeg vil være fodboldstjerne' bliver sendt i aften klokken 19.30 på DR Ultra.