Mandag begynder den måske største sag om matchfixing i dansk fodbolds historie.
Her er to personer tiltalt for at have aftalt resultatet i to af Hvidovre IF's kampe. Holdet spillede dengang i 1. division, kampe.
Hos DBU er matchfixing noget, der ses på med alvorlige øjne, forklarer formand Jesper Møller.
- Det er den største trussel mod vores sport, og derfor skal vi gøre alt, hvad vi kan for at bekæmpe det, forklarer han.
Yderligere fem personer er sigtet i sagen - heriblandt fire tidligere Hvidovre IF-spillere.
Har strammet reglerne
Hos DBU har man haft derfor en nultolerancepolitik siden 2008, hvor der også blev introduceret en hotline, samt sat ind med uddannelse og informationskampagner.
- Vi har skærpet det gennem de sidste par år med nogle regelsæt, som vi har bygget op omkring DIF og matchfixing-reglerne. Nu håber vi så på, at politikerne også vil hjælpe os med nogle straffelovsbestemmelser på området, siger Jesper Møller.
Der findes nemlig ikke nogen egentlig lov imod matchfixing. I stedet bliver personer involveret i matchfixing straffet efter straffelovens paragraf om bedrageri - og i et af de to tilfælde i mandagens retssag - groft bedrageri.
Gambling for milliarder
På trods af, at de danske fodboldligaer ikke er blandt klodens mest højtprofilerede, er der en stor interesse for at spille på dansk fodbold.
Sportsdatafirmaet Sportradar, der analyserer data fra 450 bookmakere verden over og samarbejder med UEFA, skønner, at der på en gennemsnitlig 2. divisionskamp i Danmark spilles for 750.000 euro - altså omkring 5,5 millioner kroner.
Set over en sæson svarer det til omkring 2,8 milliarder kroner på de to 2. divisioner - Øst og Vest. De store beløb sammenholdt med, at spillere og dommere i 2. divison tjener meget lidt eller slet ingen ting gør, at Sportradar vurderer, at der er mellem til høj risiko for matchfixing.
- Det tal er chokerende, hvis det er rigtigt. Men det bekræfter også bare, at vi skal have gjort noget ved det. Vi skal fortsætte med kampagner og informationsmateriale, forklarer Jesper Møller og fortsætter.
- Og så skal dem, der ikke kan finde ud af at overholde reglerne, sanktioneres i et uafhængigt system. Dels i sportens uafhængige system, men også i sportens straffelovssystem.
Langt fremme
På trods af DBU's anstrengelser for at undgå matchfixing har det tilsyneladende ikke været nok, hvis man ser på sagen fra Hvidovre.
Jesper Møller mener dog, at alene det, at sagen er opstået og nu er for retten, viser, at der har været fokus på feltet.
- Det her er et udtryk for, at fodbold har været allerlængst fremme. Vi har haft regler i en årrække, og vi fik nye regler på UEFA-kongressen for næsten præcis et år siden. Først i maj måned lavede Danmarks Idrætsforbund overordnede regler for matchfixing, så man kan sige, at vi er kommet rigtig godt med, forklarer han.
Derfor ser han også positivt på, at der fra politisk side er planer om - med loven i hånden - at straffe for matchfixing.
- Jeg vil godt have endnu flere. Jeg har sagt, at jeg gerne vil have kriminaliseret spil på egne kampe, jeg vil gerne have en særlig efterforskningsmulighed, og jeg vil gerne have, at politiet får flere ressourcer. Det håber jeg på, at regeringen og folketinget kan finde midler til.
Bliv klogere på matchfixing i Danmark, når DR1 mandag aften klokken 20.45 sender dokumentarprogrammet "Historien bag Historien: Matchfixing".