Ajax Amsterdam havde her til aften problemer mod det græske mandskab PAOK, der efter 27 minutter bragte sig foran med 1-0 i første opgør af de to Champions League-kvalifikationskampe. Men danske Kasper Dolberg, der i dag debuterede for Ajax Amsterdam - endda med en plads i startopstillingen- ville det anderledes.
Godt og vel 10 meter ude foran feltet modtager stortalentet bolden med ryggen til målet og med et lille træk til venstre vender han sig om og sparker til bolden med sit højreben.
Det skulle vise sig at være en rigtig god idé. Han rammer nemlig bolden perfekt, og den stryger direkte ned i venstre målhjørne, hvor PAOK's målmand ikke kan nå ned.
Se målet i videoen nedenunder.
Kampen ender 1-1 og Kasper Dolberg sikrer altså dermed Ajax Amsterdam en uafgjort og en noget bedre udgangspunkt i returopgøret i Grækenland, der spilles om en uge. Og det bliver takket på Ajax Facebook-side.
- Ajax spillede uafgjort 1-1 mod PAOK takket være en scoring af debutanten Kasper Dolberg, skriver den hollandske klub på facebook.