Pernille Harder bomber Wolfsburg videre i CL

To scoringer af Pernille Harder var med til at sende Wolfsburgs fodboldkvinder videre i Champions League.

Pernille Harder var igen i forrygende målform i Champions League. (Foto: © GLEB GARANICH, Scanpix)

Landsholdsprofilen Pernille Harder markerede sig i Champions League onsdag aften.

I returopgøret i ottendedelsfinalen fik danskeren sammen med sin tyske klub Wolfsburg en storsejr på 6-0 over fodboldkvinderne fra Atlético Madrid.

Pernille Harder scorede to gange i opgøret, som blev spillet i den spanske hovedstad.

Begge hende mål faldt i anden halvleg. Første efter 61 minutter, hvor hun gjorde det til 3-0, inden landsholdsangriberen bare fire minutter efter scorede til 4-0.

Pernille Harder og Wolfsburg vandt deres ottendedelsfinale med samlet 10-0, efter at have vundet det første opgør med 4-0. Dermed er Harder klar til kvartfinalen i Champions League, som spilles på den anden side af nytår.

Dermed er der stadig et dansk islæt i den fornemme turnering, efter Brøndbys kvinder onsdag aften røg, da de hjemme tabte 2-0 til norske Lillestrøm.

I sidste sæson nåede Wolfburg og Harder helt til Champions League-finalen, hvor den tyske klub dog tabte 1-4 til franske Lyon, efter Pernille Harder ellers havde bragt sit hold foran.