FC København er klar til ottendedelsfinalerne af Champions League efter en sejr på 1-0 over Galatasaray i Parken.
Lukas Lerager stod for kampens enlige scoring i et opgør, der forløb uden al den uro, der på forhånd var varslet.
På forhånd var opgøret spaltet mellem at være et inferno på gade- og tribuneplan, mens sidelinjen, pressemøderne, sociale medier, har været henlagt til børnehavens rød stue.
Den anspændte stemning mellem aftenens to klubber begyndte tilbage i september, da Kamil Grabara, FC Københavns polske målmand og primære internettrold, fik kaldt Galatasarays hjemmebane for et shithole og rost konkurrenterne Fenerbache.
En håndfuld af Galatasarays millioner af fans tog ikke diplomatiets vej, og det gjorde FC Københavns cheftræner, Jacob Neestrup, heller ikke, da han pustede og prustede sig op efter selvsamme opgør, forlangte de tyrkiske journalisters respekt, inden han, med en solid opbakning fra omklædningsrummet, lagde ansvaret for 2-2 resultatet i rygsækken hos 19-årige Elias Jelert.
Det var en anden tid, ikke desto mindre var Parken tirsdag aften henlagt til afskårede tribuner, skærpede strafzoner og et sikkerhedsopbud, der matchede et topmøde.
Der findes højspændingsledninger i Skagerrak, som er mindre potente end den kraft, som Parken genererede i minutterne op til første fløjt af den største klubkamp på dansk grund i 2023.
’Få historien til at gentage sig’, var budskabet fra FC Københavns Sektion 12, da fodboldens mest ærefrygtindgydende hymne for sidste gang, måske, gjaldede over hovedstaden.
Profilerne spillede op
FC København kunne, og burde, have åbnet gaverne, som Diogo Gonçalves og Peter Ankersen inden for ti minutter fik serveret, for selv om hjemmeholdet kom flyvende ud i kampens første kvarter, så skulle der mere end kulde og decibel til at ryste et par af gæsterne, som har set det meste.
Mauro Icardi, Wilfried Zaha, Lucas Torreira, for at nævne nogle få. Hvis gæsternes startopstilling var sat op som bilkort, så var der rigeligt med tidligere topmodeller, stærke motorer og kritisabel karriereplanlægning i bunken.
Alle tre blev dog overstrålet af især tre af hjemmeholdets profiler i kampens første halveg.
Rasmus Falk, den sympatiske fynbo med jitterbug i hofterne, leverede i kampens første 45 minutter den ene rigtige berøring og beslutning efter hinanden. Dirigerede, skældte ud, ledte sit hold.
Dennis Vavro, tordenfoden, beskyttede sit felt som var det arvesølv. Det var ikke kun uden for Parken, at der var indført skærpet strafzone, var beskeden til Icardi og Kerem Akturkoglu. Ben var i fare for at blive amputeret, når slovakken kom i fart.
Men også Elias Jelert, folkets bussemand i det modsatte opgør, lignede en spiller, der denne aften var velankommet til voksenlivet.
Den unge back sprudlede fremad, mens han i den modsatte ende med få minutter tilbage af første halvleg blev sendt ud efter en baklava og en kop kaffe så stærk, at han var nødt til at spille med defensiv ble på i resten af opgøret, hvis ikke han igen skulle have vekslet gult til rødt.
Tiden er måske en cirkel, men denne gang holdt den unge mand sig på banen til sidste fløjt, og det skal han nok høste roser for.
Den store forløsning
Om der blev spillet besnærende eller kedeligt var sådan set ligegyldigt, da de to hold genoptog opgøret efter pausen.
Der var ikke en sjæl i Parken, som ikke vidste, at det hele skulle koges ned til de sidste 45 minutter, sådan som FC Københavns europæiske ridt i dette efterår har snoet sig.
Galatasaray, der skulle bruge en sejr for at avancere fra gruppespillet, trak frem, mens FC københavn stod tættere i kæderne omkring eget felt. Analytikerne holdt et vågent øje på Manchester United, gruppe A's sande tragedie, for at have det fulde overblik over situationen.
Alle teorier og regneark gik dog op i røg, bogstavelig talt, da Lukas Lerager efter en forrygende FC København-omstilling kunne trille bolden i mål og sætte Parken fri.
Det knagede i konstruktionen, da der blev sat strøm til et hav af lemmer og hjerter.
1-0, og reaktionen fra Galatasaray faldt prompte. Ind med esserne Dries Mertens og Hakim Ziyech, frem med nervemedicinen og salmebogen, hvis man var klædt i hvidt og blåt.
Første bøn blev hørt efter 70 minutter, da Kingsley Coman i udkanten af Manchester sendte Bayern München i front. Dermed ville uafgjort stadig være nok for FC København, der blev trængt længere og længere tilbage.
Herfra handlede det om overlevelse.
De sled, de kastede sig ind i hinanden og modstanderne, Lukas Lerager, der var helten, trak sågar to advarsler i de sidste minutter, mens hans holdkammerater væltede rundt i eget felt i opgørets døende sekunder.
Og efter 95 minutter stod det klart.
Lukas Lerager kommer ikke til at spille den første ottendedelsfinale til februar, men det gør alle de, der i minutterne efter slutfløjt dansede foran FC Københavns Sektion 12.
Og alle dem, der troligt hoppede med ryggen til grønsværen, hyldede deres helte, får fornøjelsen af at jagte endnu et europæisk brøl i Parken.
Så kan det godt være, at holdet overvintrer på tredjepladsen i Superligaen, er ude af pokalturneringen og i den seneste tid har spillet under par.
Alt det kan vente, nu hvor historien har gentaget sig, var signalet var tribunerne.