Hvis man skruer tiden et par år tilbage, var der næppe ret mange, der havde forventet, at Juventus-holdet anno 2013 ville være, hvor det faktisk er nu.
"Den gamle dame" – som klubben kaldes – er stærkt på vej mod det andet mesterskab i træk, og i Champions League er klubben fremme ved denne sæsons kvartfinaler. Trods superformstærke Bayern München som modstander – første kamp spilles i aften på Allianz Arena – endda med en reel mulighed for at stryge helt til tops.
Det er tilmed sket med et fundament, der udelukkende består af hjemlige spillere. Det er Gianluigi Buffon i målet, Andrea Barzagli, Leonardo Bonucci og Giogio Chiellini i tremandsforsvaret, og på den centrale midtbane huserer Andrea Pirlo.
*****
Af dem har kun Gianluigi Buffon tidligere været med i de afgørende Champions League-kampe som Juve-spiller. Han var nemlig med til at nå finalen i 2002/2003-sæsonen, hvor Torino-klubben havde kontinentets bedste hold.
Det blev bevist i semifinalerne mod Real Madrids såkaldte galacticos-mandskab, der med stjerner som Luis Figo, Zinedine Zidane og Ronaldo i spidsen ellers fremstod ganske urørligt.
Efter et 1-2-nederlag i den spanske hovedstad sejrede Buffon og Co. 3-1 hjemme i Italien, og så var tronskiftet en realitet.
Men i slutkampen på Old Trafford måtte Juventus undvære den karantæneramte Pavel Nedved, og uden sit holds bedste spiller blev det efter en halvkedelig affære til et nederlag til AC Milan efter 0-0 og straffesparkskonkurrence.
Senere samme år blev Gianluigi Buffon kåret til verdens bedste målmand af den internationale forening af fodboldhistorikere og –statistikere, IFFHS. Det gentog sig i 2004, 2006 og 2007, og den 35-årige Juve-keeper er stadig på toppen.
Gianluigi Buffon mangler i mine øjne dog fortsat en lille smule, før han har opnået status som støvlelandets bedste målmand nogensinde. Så det er stadig Juventus’ legendariske keeper fra 1970erne og 1980erne, Dino Zoff, der er det.
Men i Juventus-sammenhæng alene mener jeg, at Gianluigi Buffon allerede nu har overhalet sin berømte forgænger. Og det skyldes, at Dino Zoff i sine første år som landsholdsmålmand optrådte for Napoli.
Her spillede Dino Zoff frem til 1973, og det var allerede i 1968, at han for alvor markerede sig internationalt, idet Italien med ham som sidste skanse blev europamester det år.
*****
Gianluigi Buffon er ikke bare en af de seneste mange års bedste målvogtere i verden. Han er også en populære herre blandt især Juve-fans. Specielt fordi han modsat flere andre store navne blev i klubben i kølvandet på Calciopoli-skandalen, der blandt andet handlede om, at den nu tidligere Juve-boss Luciano Moggi havde fået dommere til at dømme til sin klubs fordel.
Skandalen resulterede i, at Juventus fik frataget mesterskaberne i 2005 og 2006 og blev tvangsnedrykket til Serie B. Klubben rykkede dog hurtigt tilbage, men først i denne sæson er den tilbage på niveauet fra før tvangsnedrykningen. Ikke mindst takket være Gianluigi Buffon.
Herunder kan man se, hvem der udover Gianluigi Buffon er med til at udgøre alle tiders Juventus-mandskab, som det ser ud efter min mening. Spillerne er udelukkende valgt efter præstationerne i deres Juventus-tid. Det vil sige, at også landsholdspræstationer tæller med - hvis der altså er tale om den periode, hvor de var Juventus-spillere.
Fra det nuværende hold er kun Gianluigi Buffon med. Jeg har "udtaget" en reserve til hver plads, men heller ikke her, er der blevet plads til andre aktuelle spillere. Tættest på er Giorgio Chielleni, der har været i klubben siden 2005. Dernæst kommer Andrea Pirlo, som først kom til Torino i 2011 - efter mange år i AC Milan.
*****
Gianluigi Buffon, 2001-Havde allerede fået sin landsholdsdebut som Parma-keeper blot 19 år gammel. Skiftede til Juventus, da han var 23 år og har siden mere eller mindre konstant været en af verdens bedste målmænd. Verdensmester i 2006 og vice-europamester i 2012. Har vundet tre italienske mesterskaber med Juventus – eksklusive de to, klubben fik frataget på grund af Calciopoli.
Reserve: Dino Zoff, Italien, 1972-1983
Claudio Gentile, 1973-1984Har status som en af historiens hårdeste hunde. Var blandt andet manden bag Lars Bastrups brækkede kæbe i Eurupa Cup-finalen for mesterhold i 1983, hvor Hamburger SV overraskende vandt 1-0. Optrådte mest som højre back, og havde verdensklasse, når det handlede om at sætte en modstander ud af spil. Blev verdensmester med Italien i 1982. Italiensk mester med Juventus seks gange.
Gianluigi Zambrotta, Italien, 1999-2006
Lilian Thuram, 2001-2006En af alle tiders bedste europæiske forsvarsspillere. Optrådte både som højre back og midterforsvarer, hvor han havde sin storhedstid i Juventus. Spillede 142 landskampe for Frankrig afsluttende med en andenplads ved VM i 2006. Vandt to italienske mesterskaber - eksklusive de to, klubben fik frataget på grund af Calciopoli.
Ciro Ferrara, Italien, 1994-2005
Gaetano Scirea, 1974-1988Elegant libero med et fremragende overblik. En sikker defensiv styrmand, der lod andre om at gøre det grove arbejde. Blev verdensmester i 1982 og vandt Europa Cuppen for mesterhold i 1985. Italiensk mester med Juventus syv gange.
Fabio Cannavaro, Italien, 2004-2006 og 2009-2010
Antonio Cabrini, 1976-1989Både offensivt og defensivt var han stærk. Teknisk god, hurtig og løbestærk. Var i mange år en af verdens bedste venstre backs. Verdensmester i 1982 og vinder af Europa Cuppen for mesterhold i 1985. Italiensk mester med Juventus seks gange.
Umberto Caligaris, Italien, 1928-1935
Marco Tardelli, 1975-1985Huskes allerbedst for sin vilde jubel efter 1-0-målet i VM-finalen i 1982, hvor Vesttyskland blev slået 3-1. Men var i mange år først og fremmest en hårdarbejdende midtbaneallrounder, der var en meget vigtig brik for både for Juventus og det italienske landshold. Var med til at vinde Europa Cuppen for mesterhold i 1985. Italiensk mester med Juventus fem gange.
Luis Monti, Argentina/Italien 1930-1939
Michel Platini, 1982-1987Europas bedste spiller i 1980erne. Kåret til årets spiller i Europa i 1983, 1984 og 1985. Midtbanestrateg og afslutter på samme tid. Blev tre gange i træk topscorer i Serie A. Europamester med Frankrig i 1984 og vinder af Europa Cuppen for mesterhold i 1985. Italiensk mester med Juventus to gange.
Didier Deschamps, Frankrig, 1994-1999
Zinedine Zidane, 1996-2001Det var i Juventus-tiden, han udviklede sig til verdens bedste spiller. Var med til at tabe Champions League-finalen i både 1997 og 1998 og blev i 2001 verdens dyreste spiller, da Real Madrid købte ham fra Juventus. Verdensmester i 1998 og europamester i2000 med Frankrig. Italiensk mester med Juventus to gange.
Pavel Nedved, Tjekkiet, 2001-2009
Alessandro Del Piero, 1993-2012
Offensiv midtbanespiller/hængende angriber, der på rekordtid blev en stor stjerne og overflødiggjorde Roberto Baggio, der fortsatte karrieren i AC Milan. Var med til at vinde Champions League i 1996. Endte med at spille i klubben i næsten 20 år, inden han skiftede Sydney i Australien. Italiensk mester seks gange – eksklusive de to, klubben fik frataget på grund af Calciopoli.
Giampiero Boniperti, Italien, 1946-1961
Roberto Baggio, 1990-1995
Kom til klubben efter nogle år som stortalent i Fiorentina, men var fra start en verdensklassespiller, der blev klubbens store stjerne. Vandt UEFA Cuppen i 1993, hvor han også blev kåret til årets spiller i Europa. Var Italiens altoverskyggende stjerne ved VM 1994, hvor det blev til en tabt finale til Brasilien efter en straffesparkskonkurrence, hvor Roberto Baggio brændte et straffespark. Italiensk mester med Juventus to gange.
Omar Sivori, Argentina/Italien, 1957-1965
John Charles, 1957-1962
The Gentle Giant fik stor succes med det samme efter skiftet fra Leeds. Han blev købt for 65.000 pund og blev den dyreste britiske spiller nogensinde. Blev med 28 mål topscorer i Serie A i sin første sæson. Var stjernen på det walisiske hold, der nåede VM-kvartfinalerne i 1958. Vandt tre italienske mesterskaber med Juventus.
Roberto Bettega, Italien, 1970-1983
Savner du nogle navne, er du ikke enig i, at Gianluigi Buffon nu er Juventus' bedste keeper nogensinde, eller har du blot en kommentar? Så skriv herunder!