Telefonen ringer i Lars Friis’ lomme.
Den danske træner er på en velfortjent og tiltrængt ferie på den solbeskinnede spanske sydkyst efter en succesfuld sæson i Sparta Prag, hvor han som assistent under Brian Priske har været med til at vinde både pokalturneringen og mesterskabet i Tjekkiet.
Det er sportschefen, Tomas Rosicky, i den anden ende af telefonen.
- Feyenoord er på vej til at hente Brian, og jeg vil rigtig gerne have, at du overtager tøjlerne. Hvad siger du til det?, spørger sportschefen Lars Friis.
Og det var så den ferie.
Siden har danskeren stået i spidsen for Sparta Prag i 16 kampe, hvor det kun er blevet til et enkelt nederlag. I samme periode har han kvalificeret hovedstadsklubben til Champions League for første gang i 19 år, og satte prikken over i’et ved at vinde den første kamp med overlegne 3-0 over RB Salzburg.
- Det er jo vildt. Det er en drengedrøm, og en kæmpe drøm som træner, at man pludselig står i Champions League. Så selvfølgelig var det en magisk aften, fortæller Lars Friis til DR Sporten.
Den danske cheftræner er dog pinligt bevidst om, at kurven hurtigt kan vende.
- Der er ikke langt fra hero til zero i den her verden. Selvfølgelig skal man nyde det, men tingene kan også hurtigt tage fart den anden vej. Så står du pludselig som skurken, og det sker for alle trænere. Det er sådan, det er.
Karrierens lavpunkt
Og Lars Friis ved, hvad han taler om. I efteråret 2022 var han nemlig selv gået fra helt til skurk.
Den danske træner blev i 2021 købt fri af sin kontrakt i Viborg og kørte flyttebilen længere nordpå til Aalborg og fodboldklubben AaB.
Men knap var flyttekasserne pakket ud før en fyreseddel lå i indbakken. Blot seks måneder nåede Friis at stå i spidsen for alborgenserne. Og det gjorde ondt på den stolte fodboldtræner.
- Jeg blev mest ramt på min stolthed. Jeg følte jo, at jeg var dygtig nok og derfor blev uretfærdigt behandlet. Jeg arbejdede røven ud af bukserne og gjorde alt, hvad jeg kunne hver eneste dag, og så får man alligevel sparket, siger Lars Friis.
Derfor er han heller ikke meget for at blive spurgt ind til og sætte ord på perioden i AaB her to år efter.
- Jeg skal jo ikke blive hængende i, hvad der skete i Aalborg, og hvor meget fejl, som jeg synes, at de tog, da de fyrede mig. Fordi hvis jeg bliver ved med at hænge i det, og hvis jeg bliver ved med at være bitter, så kommer man jo aldrig videre.
Men ligesom der ikke er langt fra hero til zero, er der heller ikke langt den modsatte vej. Kun to år og tre dage efter sin fyring i AaB vandt danskeren 3-0 over RB Salzburg i sin Champions League-debut som cheftræner for Sparta Prag.
- Jeg har egentlig rystet den af mig rimelig hurtigt og kommet ned til et miljø, hvor jeg har kunnet sætte mit præg. Og så har det bare været optur med to mesterskaber, en pokaltitel og nu Champions League.
Klare ambitioner
Da Lars Friis sagde ja til at blive assistent under Brian Priske, tænkte han det ikke som en degradering. Han trådte godt nok væk fra rampelyset og alt prestigen, men projektet var tiltalende i sig selv.
Men titlen som assistentræner skulle ikke være permanent, fortæller Lars Friis.
- Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg gerne ville være cheftræner igen. Men hvordan og hvorledes var ligegyldigt. Det kom, når det kom. Der har også været nogle muligheder i mellemtiden, men jeg synes bare, at det her var det allerfedeste.
Men muligheden for at blive cheftræner i Sparta Prag kom efter to år i skyggen af en succesfuld Brian Priske, der fik tilbudt et job hos Feyenoord i Holland.
Den mulighed har Lars Friis grebet til fulde. Derfor kunne man godt blive fristet til at drømme om større fodboldadresse. Men det holder den 47-årige træner sig fra.
- Det er mange år siden, at jeg lavede en karriereplan, og da jeg kiggede på den efter nogle år, havde jeg tikket alle boksene af. Jeg har slet ikke de tanker: ”Hvad skal der ske? Hvad er næste step?”. Jeg synes måske, at hvis man allerede går og tænker på det nu, så er man måske ikke helt i det, som man er i nu, siger Lars Friis.