Champions League-kamp aflyst efter eksplosioner

Opgøret mellem Dortmund og AS Monaco er aflyst, efter der skete en eksplosion kort før kampens start.

Kampen mellem Dortmund og AS Monaco er udsat på grund af eksplosioner nær spillerbus. (Foto: © ODD Andersen, Scanpix)

Dortmunds spillerbus blev ramt af eksplosioner på vej til stadion, og det har nu gjort, at man har besluttet af aflyse Champions League-opgøret mellem tyskerne og det franske hold AS Monaco. Det er en kvartfinale.

Ifølge det tyske politi var det tre eksplosioner nær bussen.

Ifølge flere medier heriblandt Bild er en enkelt person kommet til skade. Det skulle ifølge Dortmunds egen Twitter-profil være den spanske spiller Marc Bartra, der er blevet ramt på armen af glasskår. Det skulle dog ikke være slemt, selvom han er på vej til hospitalet for at blive tjekket.

Dortmund oplyser på deres Twitter-profil, at resten af spillerne er i sikkerhed.

Kampen er udsat til i morgen klokken 18.45.