Brøndby trækker Manchester City i Champions League

Brøndby skal møde Manchester City, og Fortuna Hjørring møder Brescia i ottendendelsfinalerne i kvindernes Champions League.

Sidste sæsons vindere af Champions League, franske Lyon. (Foto: © STEFANO RELLANDINI, Scanpix)

Det blev til henholdsvis engelsk og italiensk modstand for de to danske hold, der var i bowlen ved lodtrækningen til ottendedelsfinalerne i kvindernes Champions League mandag eftermiddag.

Brøndby skal møde de engelske mestre fra Manchester City, mens Fortuna Hjørring skal møde Brescia, der slog jyderne ud af turneringen i sidste sæson.

https://twitter.com/ManCityWomen/status/787986767479726080

Både Brøndby og Fortuna Hjørring var seedede ved lodtrækningen, og derfor undgik de to danske hold storklubber som Lyon, Wolfsburg, PSG og Barcelona.

I Champions Leagues 1/16-finaler vandt Brøndby over østrigske SKN St. Pölten med samlet 4-2, mens Fortuna Hjørring over to opgør besejrede Athletic Bilbao 4-3.

https://twitter.com/UWCL/status/787982752138326018

De første ottendedelsfinaler spilles 9. og 10. november, mens returopgørene spilles 16. og 17. november. Begge danske hold starter på udebane.

Finalen spilles 1. juni på Cardiff City Stadium i Wales.