Jürgen Klopp skyder underkæben frem, rækker armene i vejret og brøler ud til ’The Kop’, Liverpools mytiske endetribune, hvor klubbens mest engagerede fans sidder. Ved sin side har han hele Liverpools mandskab. Hånd i hånd danner de en kæde med front mod de tusindvis af Liverpool-fans, der er vidner til det usædvanlige optrin.
Kort forinden har Liverpool spillet 2-2 mod West Bromwich i den bedste engelske række, Premier League. Et resultat, der på overfladen og papiret og alle andre steder bliver afskrevet som en fiasko. Der burde ikke være noget at fejre.
Men for den energiske tyske træner Jürgen Klopp, der få måneder forinden i efteråret 2015 har overtaget roret i den traditionsrige engelske klub, er kampen et vendepunkt.
- Det var den bedste atmosfære, jeg har oplevet her på Anfield, siden jeg kom. Selvfølgelig er folk skuffede over resultatet, men det lod de os ikke mærke. De så, hvordan spillerne gav alt, de havde, sagde Jürgen Klopp efter kampen.
I medierne bliver Liverpool-spillernes gestus tolket som et symbol på klubbens fald fra storhed til middelmådighed. Når et uafgjort resultat mod en middle-of-the-road midterklub fra Birmingham fejres som en sejr i Champions League-semifinalen, hvad siger det så om klubbens ambitioner?
Men de misser pointen. For Jürgen Klopp handlede det om at sende et signal til fansene: Vi er sammen i det her. Sammen om at genrejse Liverpool.
To et halvt år senere står den engelske klub i dag i finalen i den mest prestigefulde turnering for klubhold, man kan opdrive i Europa, Champions League, over for en anden af europæisk fodbolds største klubber, spanske Real Madrid.
Den 50-årige tyske træner fra Schwarzwald i det sydvestlige Tyskland har transformeret den klub, han overtog, så den i dag minder om den klub, den var engang.
Han har genskabt båndet mellem holdet og fansene. Han har vækket klubbens helt usædvanlige selvforståelse til live igen. En selvforståelse, som især blev skabt af en skotsk manager med fornavnet Bill og efternavnet Shankly, der over femten år stod i spidsen for Liverpool og gjorde forarbejdet til, at klubben i 1970’erne og 80’erne kunne blive den måske mest dominerende force i europæisk fodbold.
Det er efter Shanklys forbillede, at Klopp har genrejst Liverpool. Det mener den anerkendte tyske forfatter Raphael Honigstein, der sidste år udgav biografien ’Bring the noise’ om Jürgen Klopp:
- Det er unikt, at en tysker har skabt det, Klopp har gjort. Det er baseret på en britisk model, hvor en enkelt person kommer ind og ændrer hele klubben. Ingen anden klub kender det bedre end Liverpool, hvor Bill Shankly gjorde klubben – som ikke var noget særligt – til noget helt specielt.
- Shankly lagde vægt på de samme ting som Klopp: At have en klub for fansene, og have en klub der bruger hele byens energi. Alle de ting vidste Klopp instinktivt, at han også skulle bruge.
Socialisten Shankly
Over en periode på 15 år – fra 1959-1974 – gjorde Bill Shankly sig til den mest populære mand i Liverpool. Den karismatiske skotte, der var selverklæret socialist, fik kultstatus hos klubbens fans, som han vidste, var afgørende for Liverpools succes på fodboldbanen.
- Den socialisme, jeg tror på, er ikke rigtig politisk. Det er snarere en måde at leve på. Jeg tror på, at for at være succesfuld kræver det en kollektiv indsats, hvor alle arbejder for hinanden og deler goderne, når dagen er slut. Det er sådan jeg ser livet, og det er sådan, jeg ser fodbold, lyder en af Shanklys berømte citater.
Historierne om Shankly og båndet til Liverpools fans er mange.
Den tidligere Liverpool-målmand Ray Clemence har for eksempel fortalt, hvordan Shankly på toget hjem fra flere af Liverpools kampe betalte billetterne for de af Liverpools medrejsende fans, der ikke havde fået købt billet, når billetkontrolløren kom forbi. Andre historier beretter om, hvordan Shankly personligt svarede de tilhængere, der skrev til ham, og ofte kvitterede med en billet til en Liverpool-kamp.
Da han overtog roret i Liverpool, kaldte Shankly kubbens stadion, Anfield, for hele Liverpools toilet.
Men i løbet af Shanklys regeringstid i Liverpool får han stoltheden tilbage til klubben, og det lykkedes ham at skabe det uløselige bånd mellem fodboldklubben Liverpool og arbejderbyen Liverpool. De store resultater i de efterfølgende to årtier blev skabt sammen af fodboldholdet og klubbens fans - det er selvforståelsen i Liverpool, der siden 70’erne har gennemsyret klubben og dens fans.
Men i den efterfølgende periode og de efterfølgende 10 trænere, der har været mellem Shankly og Klopp, er klubben gået fra at være en trofæslugende storklub til en slumrende traditionsklub med sporadisk store resultater, som den mirakuløse Champions League-triumf i 2005, hvor Liverpool var bagud 3-0 til AC Milan, men alligevel formåede at kæmpe sig tilbage og vinde.
Det var altså en klub på vågeblus, Jürgen Klopp overtog i 2015, vurderer Raphael Honigstein.
- Selvom mytologien omkring Anfield og Liverpool stadig var intakt, da han kom, trængte den til at blive vækket. Det var gået lidt i stå, og folk troede ikke længere på, at Liverpool kunne vinde noget.
- Allerede på hans første pressemøde, sagde han, at ”vi skal få tvivlere til at tro igen”. Og det var hans sværeste opgave, siger Raphael Honigstein.
For Jürgen Klopp var det imidlertid ikke en ny opgave.
I sine to forhenværende klubber havde han med succes lykkedes med at animere byen og fansene i henholdsvis Mainz og Dortmund.
Og med et socialistisk udsyn – præcis som Shankly - kunne den tyske træner ikke have haft en meget mere passende profil til at løfte arven efter manden, der skabte det, de kalder ’The Liverpool way’.
Passer perfekt til Liverpool
I 2001 lakkede Jürgen Klopps fodboldkarriere mod enden efter 11 år i 2. Bundesliga-klubben Mainz. De første mange år som en hårdtarbejdende angriber uden målnæse, og siden som en omskolet forsvarsspiller. No nonsense-typen. Middelmådig, hvis du spørger ham selv:
- Det lykkedes mig aldrig at transmittere mine tanker ud i mit spil på fodboldbanen. Jeg havde talentet til at spille i femte division, men hovedet til at spille i Bundesligaen. Resultatet blev en karriere i anden division, har Klopp sagt om sin egen karriere.
En trænerfyring midt i sæsonen i Mainz satte noget tidligere end ventet en stopper for Klopps aktive karriere. I stedet overtog han trænerposten i klubben, og det viste sig hurtigt, at Klopp var langt mere effen uden for grønsværens kridtstreger end indenfor.
Efter syv år i spidsen for Mainz, som Klopp fik rykket op i Bundesligaen, blev han lokket til storklubben Borussia Dortmund. En arbejderklub fra Tysklands største kulmineområde, der som Liverpool havde slumret i flere år. Klubben havde ikke vundet mesterskabet i seks år, økonomien var dårlig, og Klopp blev nødt til at satse på mange af Dortmunds egne talenter i bestræbelserne på at føre klubben tilbage til noget, der bare mindede om de gode tider i midten af 90’erne.
Og missionen lykkedes til fulde. Spillere som Mario Götze, Nuri Sahin og Robert Lewandowski blev i Klopps hænder forvandlet til verdensstjerner. Dortmunds enorme endetribune – den største i Europa – der med rette har fået navnet ’Den gule mur’ med plads til 25.000 tilskuere blev under Klopp et aktiv, som blæste holdet frem af banen. To tyske mesterskaber, to andenpladser, en pokaltriumf og en tabt Champions League-finale blev resultatet af Klopps syv år i Dortmund. Og da han blev sat i spidsen for Liverpool var det med en klar besked: Gør det hele igen.
- Han passer perfekt til Liverpool, fordi han har gjort et lignende job under nogenlunde ens omstændigheder i to forskellige klubber, siger Raphael Honigstein og tilføjer:
- I hverken Mainz eller Dortmund var der penge til at forstærke truppen og få resultater ved at købe spillere – tværtimod skulle resultaterne skabes på hårdt arbejde, innovativ taktik og publikums energi. Og på den måde – mod alle odds – skabe mere succes end deres finansielle muskler ellers ville have berettiget.
I Liverpool har Klopp væsentligt flere penge til rådighed, end han havde i Mainz og Dortmund. Men konkurrenter som Manchester City og United har dog stadig flere, end Klopp og Liverpool har til indkøb af nye spillere.
Med kløgt har Klopp skullet kompensere for konkurrenternes større økonomiske muskler, men det er evnen til at gøre netop dét, der har gjort Klopp så populær i Liverpool, mener Raphael Honigstein:
- At have en træner, der som en slags alkymi, kan tage forskellige elementer og gøre det til guld, er meget specielt. Det er derfor, de er begyndt at elske ham i Liverpool.
Heavy metal football
Alkymisten Klopp har en yndlings kemisk reaktion. En reaktion, der opstår, når hans fodboldhold leverer så meget vilje på banen, at energien ikke kan undgå at blive transmitteret ud i publikum og reflekteret tilbage til spillerne.
Tyskeren har selv kaldt det ’Heavy metal football’. Et udtryk, der ifølge Raphael Honigstein en smule fejlagtigt ofte bliver tolket som det taktiske greb ’gegenpressing’, som Klopp især tidligere var den fornemmeste garant for i europæisk fodbold.
- Jeg tror, han fortryder, at han sagde det, for ’Heavy metal football’ bliver hele tiden bragt op. Det refererer ikke til en bestemt type taktik, men handler i stedet om at skabe situationer, hvor der kan ske små eksplosioner på banen.
- Men det handler allermest om, hvilken følelse fodbolden skal kunne skabe i fansene og i publikum. Man vil aldrig se et Klopphold spille langsomt og metodisk, tværtimod vil han have spillet til at udvikle sig hurtigt og på den måde skabe en helt speciel vibrerende atmosfære på banen og på stadion, siger Raphael Honigstein.
I aften skal Klopp overbevise sin spillere om, at de for sidste gang i denne sæson, skal spille ’Heavy metal-football’ og kæmpe for hinanden.
I aften vil Klopp drømme om at skyde kæben frem og brøle til de 17.000 medrejsende Liverpool-fans i Kiev, hvor Champions League-finalen spilles, og hånd i hånd juble med sine spillere med samme entusiasme som efter en uafgjort kamp mod West Bromwich.
I aften kan Klopp bevise, at han er den første træner siden Bill Shankly, der kan vinde ’The Liverpool way’.