Boilesen hædret: Med på rundens hold i CL

Champions League-sejren over Barcelona har givet Nicolai Boilesen plads på rundens hold.

Nicolai Boilesen jubler efter 2-1 scoringen mod Norge på landsholdet. For Ajax har han også succes. (Foto: © Henning Bagger, Scanpix)

Nicolai Boilesen blev sat ud af spillet med en skade i tirsdagens kamp mod Barcelona, men Ajax-spilleren kan glæde sig over, at han er med på "rundens hold" i Champions League.

- Stolt over at være med på CL-holdet i denne uge. Men hele vores hold kunne have været med, skriver Boilesen på Twitter.

Holdet er sat af UEFA, og Boilesen bliver hyldet for sin indsats i hollændernes 2-1 sejr over Barcelona. Derfor har han fået plads i forsvaret på holdet. Han er i øvrigt den eneste af forsvarerne på holdet, der ikke kom på måltavlen:

United-duoen Smalling og Evans var med til at sikre englænderne den historiske storsejr over Bayer Leverkusen på 5-0. Og Real Madrids Alvaro Arbeloa kom også på tavlen i spaniernes 4-1 sejr over Galatasaray.

Heinz Lindner fra Austria Wien vogter målet på rundens hold efter 1-1 ude mod FC Porto. På midtbanen har Arturo Vidal fra Juventus forståeligt nok fået plads efter hattricket mod FC København - sammen med Arsenals to-målsskytte Jack Wilshire og Marco Reus, der bragte Dortmund på sejrskurs mod Napoli.

Angrebet består af Arjen Robben (scorede mod CSKA Mosva), Douglas Costa (scorede to mål for Shakthar Donetsk i kampen mod Real Sociedad), og Mohamed Salah fra Basel efter hans scoring i 1-0 gevinsten mod Chelsea.

Rundens hold efter 5. spilledag

Mål:

Heinz Lindner, Austria Wien

Forsvar:

Alvaro Arbeloa, Real Madrid

Chris Smalling, Manchester United

John Evans, Manchester United

Nicolai Boilesen, Ajax

Midtbane:

Jack Wilshire, Arsenal

Arturo Vidal, Juventus

Marco Reus, Dortmund

Angreb

Arjen Robben, Bayern München

Douglas Costa, Shakthar Donetsk

Mohamed Salah, Basel