Mandag aften stod svømmestjernen Jeanette Ottesen sammen med en række tidligere elitesvømmere frem på DR1 og fortalte om en kultur med offentlige vejninger og verbalt misbrug, der herskede i årene fra 2003 til 2012 på det danske svømmelandshold.
I kølvandet på DR Sportens ”Svømmestjerner – Under overfladen” er flere tidligere elitesvømmere trådt frem for at fortælle, at atleterne i dokumentaren ikke står alene, og at også de har oplevet de ting, der bliver beskrevet.
Tobias Urban, der var med omkring landsholdssamlinger og træningslejre fra 2003 til 2007, fortæller til DR Sporten, at også han husker de offentlige vejninger og det verbale misbrug fra trænernes side.
- Tonen var hård. Den var sindssygt hård. Jeg har svømmet på college i USA i fire år, og nogle af de trænere derovre er nogle bødler. Men de var ikke i nærheden af det her. Det var helt ude af proportioner, siger den tidligere svømmer.
- Det var altid personligt. Det var aldrig ”din teknik er dårlig, det skal du have rettet”. Det var aldrig med den på. Det var altid noget med, at personen ikke ville eller kunne. Man fik at vide, at man ikke gjorde nok, eller man ikke ville det nok.
'Ikke fedt at være en del af'
Frederik Siem var tilknyttet ungdoms- og A-landsholdet i perioder mellem 2006 og 2017, og han husker også, at det beskrevne er foregået. Både måden, der blev talt til svømmerne på og de offentlige vejninger.
Han fortæller, at der blev gjort opmærksom på problemet mange gange, men at der ikke skete noget. Det blev til sidst for meget for Frederik Siem, der sagde fra og ikke længere tog med på træningslejre.
- For mig havde det ikke så meget med de offentlige vejninger at gøre. Det var mere stemningen, og hvordan man blev behandlet, som jeg syntes, var det største problem.
- Der blev kørt meget med, at jo mere man kunne råbe af svømmerne, jo bedre var det, og hvis man kunne få svømmere til at græde, jo bedre var det. Og det er bare ikke noget, jeg synes er fedt at være en del af, siger han.
Frederik Siem husker det utilregnelige psykiske klima, som han følte var påtaget fra trænernes side. Han mindes en træningslejr, hvor der havde været god stemning i truppen, men svømmerne blev ud af det blå overfuset af trænerne.
- Det var som om, det hele var så påtaget. De tænkte: ”Nå nu har de været her i en uge, nu skal de lige presses lidt ekstra, så nu skælder vi dem ud”, fordi de vitterligt troede, at det var det, der gjorde os bedre.
Spiseforstyrrelse og flugt til Berlin
De to tidligere svømmeres udsagn bakkes op af Micha Østergaard, der som landsholdssvømmer fra 2007 til 2010 oplevede både Mark Regan og Paulus Wildeboers form for ledelse, hvor de offentlige vejninger står klart i hendes erindring.
- Vi blev løbende kaldt hen, og på tur kom vi op på vægten, og dem bag en kunne sagtens høre, hvad man vejede. Det er ikke som i lufthavnen, hvor man i respekt holder sig lidt tilbage. Hvis man vejede for lidt eller for meget, kom der en reaktion, siger Micha Østergaard.
Vejningerne og de verbale tæv fik store konsekvenser for svømmeren. Vejede hun 100 gram for meget, fik hun det at vide, og det endte med, at hun fik en spiseforstyrrelse.
- Jeg begyndte bare at få det mere og mere dårligt med mig selv. Tidligere var jeg tilfreds med mit udseende, men pludselig begyndte jeg at tvivle på min dømmekraft, om der var noget om snakken med, at jeg måske var for tyk.
Hvad gjorde det ved dit forhold til mad?
- Jeg begyndte at tælle alle mine kalorier i maden og læse og google alt om mad. Heldigvis er jeg så svag en person, at jeg ikke har kastet op, men i stedet bare spist en masse og så været totalt ked af det over alt det, jeg derved havde ødelagt, siger hun.
Til sidst havde Micha Østergaard det så dårligt, at hun ikke så andre udveje end at kaste håndklædet og drømmene om VM- og OL-guld i ringen. Hun flyttede til Berlin, hvor hun stadig bor den dag i dag.
- Jeg flygtede fra ham, der skulle sende mig til VM om et halvt år, og som hver dag stod og overfusede mig med dårlige ting, siger hun om den daværende landstræner Paulus Wildeboer.
Fra 2003 til 2008 var australieren Mark Regan landstræner, og det var sammen med ham, det usunde klima begyndte at gro på svømmelandsholdet. Offentlige vejninger og udskamning af svømmerne blev en del af rutinen, og de metoder blev ført videre, da Paulus Wildeboer tog over. Hollænderen sad på posten til udgangen af januar i 2013.
Ifølge dokumentaren har det ikke kun været på A-landsholdet, at de offentlige vejninger og verbale misbrug har fundet sted, men at det også er sket på danske ungdomslandshold.
De ekstreme metoder resulterede blandt andet i spiseforstyrrelser, depression og angst for en række af atleterne.
Mark Regan bor i dag i Australien og er gået på pension. Han ønsker ikke at deltage i et interview om perioden. Men han siger til DR Sporten, at han aldrig har gjort noget galt. At han var en hård træner, og at man nogle gange bør fortælle svømmerne ting, som de ikke har lyst til at høre.
Paulus Wildeboer døde i 2014.
Direktør i Dansk Svømmeunion, Pia Holmen Christensen, er blevet forelagt kritikken angående fællesvejningerne og de nedladende kommentarer.
Hun siger til DR Sporten:
- Det gør mig virkelig ked af det, når jeg hører de her historier, det må jeg bare sige. Der må jeg simpelthen bare lægge mig fladt ned. Det bryder jeg mig slet ikke om at høre, og det er ikke i orden.