Den spanske forsvarsspiller Sergio Ramos klemmer Mohamed Salahs arm ind til sin egen krop. De er i kamp om bolden i Champions League-finalen mellem Real Madrid og Liverpool.
Ramos lader sig falde til jorden og tager Salah med i faldet. Egypteren lander uheldigt og vånder sig i græsset. Der er ikke engang spillet en halv time af finalen, men Salah kan ikke fortsætte. Han har skadet sin skulder. Tårevædet må han forlade den største kamp, Liverpool har spillet i mere end et årti, og skaden bringer samtidig hans deltagelse ved verdensmesterskaberne i fodbold i fare.
Sympatien for Mohamed Salah er overvældende fra alle kanter. Salah har med sin næse for mål været det helt store nye navn i europæisk klubfodbold i den forgangne sæson, hvor han på ingen tid er gået fra at være set som en talentfuld kantspiller med sporadiske øjeblikke af exceptionel kvalitet til at blive nævnt i kategorien af spillere lige under Cristiano Ronaldo og Lionel Messi.
Et VM uden Mohamed Salah vil være et tab for fodbolden.
En betragtning, der efter alt at dømme havde virket overdrevet, hvis ikke det havde været for en blodig tragedie i 2012 i Egypten.
Mohameds Salahs vej fra ukendt til megastjerne har gået gennem en stribe europæiske fodboldklubber – en vej, som fik brolagt den første sten, da 74 mennesker mistede livet og op mod 500 personer blev sårede i den værste fodboldtragedie i mere end 15 år.
Politiet så passivt til
Den 1. februar 2012 møder fodboldklubberne El Masry fra byen Port Said ved Middelhavet ærkerivalerne fra Kairo-klubben Al Ahly.
Kampen stoppes flere gange undervejs, fordi tilskuere fra de to klubber slås på tribunen.
Efter kampen, der lidt overraskende slutter med en sejr på 3-1 til hjemmeholdet, invaderer El Masrys fans banen og jagter Al Ahlys spillere ned i omklædningsrummene. De går også løs på Al Ahlys fans med knive, køller og sten. Politiet, der siden er blevet klandret for sin passivitet, kan eller vil ikke stoppe urolighederne, der eskalerer hurtigt.
Folk bliver kastet ned fra tribunerne, dolket eller trampet ihjel. 74 personer ender med at miste livet, mens omkring 500 personer bliver sårede i de blodigste fodbolduroligheder, siden 78 personer blev slået ihjel i forbindelse med en fodboldkamp i Guatemala City i 1996.
Men hvordan kunne det gå så galt?
DR’s korrespondent i Mellemøsten og Nordafrika Michael S. Lund fortæller, at det ikke er unormalt med stadionuroligheder i Egypten, men det bemærkelsesværdige ved blodbadet i Port Said var, at politiet ifølge de fleste rapporter ikke gjorde noget for at stoppe det.
Årsagen skal måske findes i begivenheder, der udfoldede sig på den store plads i hovedstaden Kairo et år tidligere.
Her demonstrerede tusindvis af egyptere for at få afsat den mangeårige præsident Hosni Mubarak. Demonstrationerne blev ført an af fodboldfans fra flere af landets største klubber – heriblandt Al Ahlys fans. Flere gange udviklede demonstrationerne sig til deciderede kampe mellem de demonstrerende og politiet. Også her gik fodboldfansene forrest.
- Det var ret exceptionelt, for det var rivaliserende klubber, der gik sammen. Normalt kan grupperne ikke udstå hinanden, men her var de enige om at hade politiet. De spillede en stor rolle i gadedemonstrationerne i 2011, siger Michael S. Lund.
Port Said-tragedien skete lige omkring årsdagen for Hosni Mubaraks overdragelse af magten til militæret, der var et afgørende øjeblik i det Arabiske Forår. Politiets passivitet på stadion i Port Said blev blandt mange egyptere set som gengældelse for Al Ahly-fansenes rolle i demonstrationerne og kampene i Kairo et år tidligere, fortæller Michael S. Lund. Flere rapporter melder endda om, at politiet allerede inden kampen havde vendt det blinde øje til, da fans smuglede knive og køller ind på stadion.
Flere søger nu mod Europa
Den egyptiske fodboldliga bliver suspenderet som følge af tragedien, og i fraværet af betydningsfulde kampe arrangerer det egyptiske fodboldforbund en træningskamp mellem U23-landsholdet og den schweiziske klub FC Basel.
Mohamed Salah, der tre år forinden havde fået sin debut i den egyptiske liga for klubben El Mokawloon, er en af de spillere, som lider under den manglende klubturnering. Men til trods for, at han kun spiller en enkelt halvleg i U23-landsholdets kamp mod FC Basel, formår han alligevel at score to mål og give egypterne en sejr på 4-3.
Schweizerne kan lide, hvad de ser, og inviterer Salah til en uges prøvetræning, der siden bliver konverteret til en fire-årig kontrakt.
Siden skifter Salahs klubkammerat Mohamed Elneny også fra El Mokawloon til FC Basel, og flere andre egyptere skifter ligeledes til europæiske klubber. I mange år har egyptiske fodboldspillere ellers haft tradition for at fravælge udlandseventyr til fordel for et liv i hjemlandet og den egyptiske liga. Tragedien i Port Said markerer på den måde et skifte i egyptisk fodbold.
En hel nations pres på Salahs skadede skuldre
Men hvor mange af de egyptere, der har prøvet lykken i europæisk fodbold de sidste seks år, er blegnet, har Mohamed Salah slået i gennem. Fra Basel skiftede han til Chelsea – blandt andet efter at have scoret mod London-klubben i Champions League – men den portugisiske manager José Mourinho gav kun egypteren sporadiske chancer for at vise sit værd, og efter bare et enkelt mislykket år i Chelsea, blev han lejet ud til den italienske klub Fiorentina.
26 kampe og ni mål senere havde Salah bevist, at han ikke bare passede meget bedre til spillestilen i den italienske liga end den engelske Premier League, men også at talentet ikke var gået tabt i London.
Fiorentina var klar til at købe egypteren allerede efter en halv sæson, og florentinerne var overbeviste om, at de i lejeaftalen havde en forkøbsret til Salah. Men det afviste Chelsea, og efter en masse transferpolemik lykkedes det Roma at købe Salah for 150 millioner kroner. Og det skulle vise sig at blive et sandt røverkøb.
Salah scorede 34 mål i Roma og lagde op til 24 scoringer i 84 kampe, og de europæiske topklubber flokkedes om den hurtige angriber. Liverpool vandt kampen om Salahs underskrift, som kostede englænderne næsten 350 millioner kroner sidste sommer. Et prisskilt, som fodboldeksperter verden vurderede, at Salah ville få svært ved at leve op til.
Men sjældent har et indkøb vist sig at give afkast, som Salah har gjort i Liverpool, hvor egypteren har været fuldstændig sensationel. Med 32 mål i Premier League satte Salah ny rekord for flest scorede mål i en enkelt sæson og overgik legender som Alan Shearer, Luis Suarez og Cristiano Ronaldo. I alt scorede Salah 44 gange i sæsonen for Liverpool, og i januar blev han for anden gang på to år kåret til den bedste spiller i Afrika.
På den internationale fodboldscene er Salah blevet en verdensstjerne, og i Egypten kammer begejstringen over ham næsten over, fortæller Michael S. Lund.
- Der findes ikke nogen egypter, der er en større stjerne. Mine egyptiske venner går fuldstændig amok på de sociale medier, når han spiller.
- Han bliver set som en meget ydmyg og praktiserende muslim, han er familiefar, og de værdier, synes mange egyptere er, gode værdier. Så han bliver også set som et stort forbillede. Og så hører det også med til historien om ham, at han aldrig har spillet for en de store hold i Egypten, og derfor er der ikke nogen, der har antipati mod ham. Alle elsker Salah. Også egyptere, som ellers overhovedet ikke går op i fodbold, siger Michael S. Lund.
Derfor må hjertet også have siddet helt oppe i halsen, da Salah blev skadet i Champions League-finalen bare tre uger før VM-slutrunden i Rusland.
Men Salah har trodset prognoserne, der lød på op til en måneds pause, og er rejst med det egyptiske landshold til Rusland. Forleden udtalte han endda, at han er klar til kampen mod Uruguay.
Den kamp spilles i dag. En hel nation kan ikke vente på at se deres stjerne gå på banen. Presset på Salahs skuldre er enormt – spørgsmålet er bare, om de selvsamme skuldre er blevet klar nok til at levere på det niveau, han har gjort hele sæsonen?
Kampen mellem Egypten og Uruguay går i gang kl. 14.00 og kan ses på TV 2, og så kan den følges på P3 eller i tekst her på dr.dk