Danmark er videre til ottendedelsfinalerne ved VM.
Søndag gælder det derfor kampen mod Kroatien. Og som alle andre VM-kampe kan den naturligvis følges på storskærm på Havnepladsen i Aarhus.
Når Danmark spiller vil rigtig mange gerne være en del af festen foran storskærmen, og derfor kan der blive trængsel og pladsmangel på pladsen. DR har kun plads til cirka 10.000 fans, og derfor er det en god idé at komme i god tid.
Når pladsen er fyldt, er vi nemlig nødt til at afvise folk.
Heldigvis er der masser af god underholdning til de, der tropper tidligt op.
Du kan nemlig pynte VM-kager med deltagerne fra Den Store Bagedyst, og LIGA sender fodboldradio direkte fra pladsen om aftenen.
Danmark møder Kroatien søndag klokken 20.00. Kom i god tid – eller følg kampen på DR1, i LIGA på P3 eller på dr.dk/vm.