Ved lørdagnes Air+Style-konkurrence i østrigske Innsbruck skulle der findes en historisk vinder blandt de kvindelige snowboardere. Det er nemlig første gang i Big Air-konkurrencens historier, som strækker sig tilbage til 1994, at kvinderne får lov at være med.
Og her lagde finske Enni Rukajärvi sig i front fra start med en score på 86.00 i sit første run.
Cementerede førstepladsen
Modsat det netop overståede X Games i Aspen landede de fire finaledeltagere størstedelen af deres tricks, og her var finnen altså mest stabil. Med hele 90.33 i sit tredje og sidste run cementerede den 26-årige finne Air + Style-sejren og tager samtidig sit største titel siden X Games-guldet i Slopestyle helt tilbage i 2011.
Britiske Kate Ormerod, der blev nummer 5 i Big Air i sidste uges X Games, sluttede på andenpladsen, men Sina Candrian tager Schweiz tog den sidste plads på podiet.
Noget overraskende måtte den sidste finalist, hollandske Cheryl Maas, nøjes med fjerdepladsen efter tre mislykkede forsøg. Hun vandt ellers guld i netop Big Air til X Games i Oslo sidste år.
Se Enni Rukajärvis bedste løb i videoen herover. Hele lørdagens finale kan du se på dr.dk/tv her.
DR3 sender også tredje og sidste afdeling af Air+Style fra LA d. 18 februar.