Så blev det dag to ved X Games Norge. Efter en lidt sløj start på eventen, hvor snowboarderne måtte udskyde deres slopestyle kvalifikation, så skal vi i dag have uddelt metal.
Både de mandlige og kvindelige skiere skal nemlig i aktion på den efterhånden berygtede slopestylebane.
Snowboarderne skal på sneen for første gang, når de skal køre Big Air kvalifikation.
15.20 - Det bedste fra første Big Air heat
Flere af de helt store favoritter vari aktion i første heat af de mandlige snpwboarderes Big Air kvalifikation. Der var dog flere af dem, der havde problemer med at lande deres tricks.
Det betød, at vi fx måtte sige farvel til hjemmebanestjernen Ståle Sandbech
De tre snowboardere der er sikret på en finaleplads efter første genneløb Mark McMorris (87 point) Max Parrot (82 point) Torgeir Bergrem (74 point)
16.00 - Eric Beauchemin må køres væk på Sparkstøtting
Det så ikke rart ud, da Eric Beauchemin landede skævt i slutningen af andet heat.
Første vurdering i studiet var umiddelbart en knæskade, men det der stjal opmærksomheden var, at han simpelthen blev kørt væk i en sparkstøtting.
Man skal altså ikke sparke til en mand der ligger ned.
16.15 - Det bedste fra Big Air heat to
Inden andet heat var alles øjne rettet mod det unge supertalent fra Norge Marcus Kleveland. Den kun 17-årige stjerne leverede ganske fint og kunne kvalificere sig som næstbedst.
De tre der kvalificerede sig direkte til finalen fra andet heat var følgende
Sebastian Toutant (80 point)
Marcus Kleveland (76 point)
Roope Tonteri (74 point)
De sidste to pladser i finalen gik til Brock Coruch fra USA og svenske Sven Thorgren, som var de to, der scorede bedst udenfor top tre i de to heats.
17.00 - Gensynsglæde mellem Falktoft og Ståle Sandbech
Det gode ved at have en reporter i de norske fjelde er, at vi får dugfriske interviews med de største stjerner. Sidste år udviklede Ståle Sandbech og Peter Falktoft en kammeratligt forhold.
Sidste år snakkede de to efter Ståle havde misset kvalifikationen til Big Air finalen. Utroligt nok var det samme forhold de to mødtes under denne gang, men de ærgerlige omstændigheder til trods, var gensynsglæde mellem de to stadig stor.
17.55 - Hjemmebanehelteinden Johanna Killi i front
Med den suveræne superstjerne, Kelly Sildaru, ude af konkurrencen var der pludselig helt lige vilkår mellem de resterende kvinder i skiernes slopestylefinale.
Den første til at udnytte den kun 15-årige esters fravær var Johanna Killi, som scorede 85 i sit første gennemløb og lagde sig derfor i front efter første runde.
18.10 - Devin Logan kommer ind fra siden og tager andenpladsen
Devin Logan fik først at vide, at hun skulle være med i konkurrencen få minutter før den gik i gang. Hun fik nemlig superstjernen Kelly Sildarus plads.
En situation der helt sikkert er svær at omstille sig til, men hvad bedre end at levere et godt gennemløb og lægge sig på andenpladsen midtvejs i anden runde.
Opdateret: Devin Logan sluttede på en imponerende tredjeplads
18.20 - Unge Tess Ledeux tæt på sejren
Med Kelly Sildaru ude at konkurrencen var Tess Ledeux umiddelbart den største favorit. Ligesom sin estiske kollega er fransmanden kun 15 år, men den unge alder blev ikke et problem for hende.
På sit andet gennemløb satte hun de andre til vægs og lagde sig i front mod konkurrencens slutning.
18.30 - Norsk darling stjæler sejren til sidst
Spændingen blev bevaret helt til sidst, hvor første rundes frontkvinde Johanna Killi skulle forsøge at vippe franskmanden af pinden.
Og med hjemmebanepublikummet i ryggen lykkeds sensationen. Johanna Killi fik en score på 90.00 i sidste gennemløb og vandt dermed guld.
19.25 - Forsvarende mester lægger hårdt ud
Hos de mandlige skiere var der kun en nordmand på startlisten, og derfor var der ekstremt pres på ham fra start.
Men som forsvarende mester fra Aspen vidste Øystein Bräaten godt, hvad der skulle til. Han satte sig solidt i førersædet fra start med en score på 90.66.
19.45 - Lille skønhedsfejl hensætter Goepper til andenpladsen
Det var første rundes teknisk mest krævede gennemløb, som Nick Goepper satte i sit første run. Men en lille fejl i landingen gjorde, at han lige nøjagtig ikke fik nok point til at skubbe Bräaten af førstepladsen.
20.05 - Bräaten udbygger sin føring
Selvom hjemmebanefavoritten Øystein Bräaaten allerede var i front, da han skulle i gang med sit andet gennemløb, hvilede han ikke på laurbærene.
Han satte nemlig et maginalt bedre run og udbyggede sin føring midtvejs i anden runde til 91.33.
En score ingen anden kunne hamle op med, og dermed vandt han den anden norske guldmedalje ud af to mulige på dag to af X Games Norge. Samtidig forsvarede han sin guldmedalje fra Aspen.
20.30 - Woodsy snupper bronze til allersidst
Han var kvalificeret med bedste score, men dommerne syntes ikke, at niveauet var lige så højt i dag som igår. Det udløste dog stadig jubel i studiet, da det lykkedes den karismatiske englænder at stjæle tredjepladsen i det sidste run i finalen.
En lille skuffelse for James Woods efter den gode kvalifikation, specielt fordi englænderen også følte sig underscoret af dommerne.