Tre års målrettet arbejde kulminerede tirsdag for Emma Østergaard.
Her nåede den 26-årige danske ekstremsportsudøver toppen af verdens højeste bjerg, Mount Everest, med makkeren Jakob Urth og en nepalesisk guide - en såkaldt sherpa.
- Det er simpelthen så sindssygt. Everest har været mit projekt i tre år, hvor jeg har trænet op til det fysisk og mentalt, været på ture, stoppet uddannelse og sagt lejlighed op. Jeg har lagt alt i det her, siger Emma Østergaard.
- At komme derop var så meget en ud-af-kroppen oplevelse. Det er magisk, det er barskt, vidunderligt og skræmmende. Det er bare alt på én gang.
Emma Østergaard er med opstigningen den yngste danske kvinde, der har ramt toppen i de 8.848 meters højde. Derudover har hun meldt sig ind i en lille flok af danskere, der har besteget det mytiske bjerg. Udover hende og den erfarne Jakob Urth, der har besteget Mount Everest tidligere, har kun 18 danskere formået netop det.
- Det er så gigantisk et bjerg. At stå oppe i 8.848 meter er fuldstændig vanvittigt. Man er høj på lykke, hiver efter vejret og har en fantastisk udsigt. Ej, det er så sindssygt. Den bestigning havde det hele, siger Emma Østergaard.
Efter flere ugers vandring fik Emma Østergaard 42 minutter på bjergets top til at nyde, hvad hun lige havde formået.
- Jakob og jeg fulgtes ellers hele vejen op bortset fra det sidste stykke, hvor jeg var 20 minutter foran. Ting tager tid oppe i højden, så jeg havde 42 fuldstændig vanvittige minutter oppe på toppen af verdens højeste bjerg, siger hun.
Et spørgsmål om liv og død
Når man som bjergbestiger bevæger sig ud på et sådant eventyr, er man udemærket klar over, hvilke risici der en del af pakken.
I september sidste år var Emma Østergaard og Jakob Urth også i Nepal i forbindelse med generalprøven før Mount Everest. Her skulle de to bestige verdens ottendehøjeste bjerg, Manaslu, som også er over de 8.000 meter.
Men vejrforholdene på Manaslu endte med at koste menneskeliv, og de to danskeres forsøg på at nå toppen blev derefter afblæst.
Særligt når man bevæger sig op over de 8.000 meter, op i den såkaldte dødszone, kan selv små fejl blive et spørgsmål om liv eller død.
- På hele turen gør det spørgsmål sig gældende, forklarer Emma Østergaard.
- Det er så barskt. Det er så stejlt og højt, og vi mangler ilt hele vejen på en eller anden måde. Selvom vi selvfølgelig bruger iltflasker, så er det to skridt, og så hiver du efter vejret. Hele vejen derop går man og kalkulerer på, at det skal være forsvarligt, siger Emma Østergaard.
Modsat generalprøven på Manaslu tillod vejret et topforsøg på Mount Everest.
- Vejret er altafgørende. Det var kun på grund af et "vejrvindue", at vi kunne gå derop. I denne sæson har vejret været meget udfordrende. Vejrudsigterne har sagt noget, men noget andet er, hvad der så egentlig foregår, siger hun.
Mount Everest bød både på tungt skydække, vind, snevejr og "ekstrem varme" i de meget store dundragter. Bortset fra en venteperiode på godt to timer grundet snevejr flaskede opstigningen sig for de to danskere, der fortsat mangler fire dages trekking, før de er nede i hovedstaden Katmandu.
Der er med andre ord et godt stykke igen, før Emma Østergaard for alvor kan sætte flueben ved det absolutte mål, Mount Everest.
- Ja, for dælen. Du er kun halvvejs, når du er på toppen. Der er eddermame langt ned, når du står i 8.848 meter, og man ved, at vi kun har det ilt til rådighed, der er i iltflaskerne, siger Emma Østergaard, der i skrivende stund befinder sig i 5.000 meters højde.
- Vi sætter det lange ben foran og er forhåbentlig nede i Katmandu på mandag eller tirsdag, og så er jeg forhåbentlig hjemme i Danmark omkring den 1. juni. Så har jeg været afsted i to måneder.