I Dansk Atletik Forbunds bestyrelse er der nul. Heller ingen i DBU’s bestyrelse. Og i Bueskydning Danmark er billedet det samme.
Der sidder næsten ingen ikke-vestlige indvandrere i bestyrelserne i forbundene under DIF. Kun 1,3 procent af bestyrelsesposterne er besat af ikke-vestlige indvandrere.
- Det er alt for lavt, for det betyder, at vi ikke afspejler det samfund, vi er i, siger direktør i DIF, Morten Mølholm.
Ud af de 470 bestyrelsespladser, der er i de 61 specialforbund under DIF, er kun 6 ikke-vestlige indvandrere med til at træffe beslutninger i bestyrelseslokalerne.
- Vi snakker med forbundene om, at de i højere grad skal afspejle diversitet i sine bestyrelser. Det drejer sig om kvinder, unge og etnicitet, så vi ikke har en masse bestyrelser, der – meget groft sagt – består af 50-årige hvide mænd som mig selv, siger Mølholm.
Flere indvandrere i bestyrelserne vil give forbundene bedre forståelse og kendskab til de forhold, der gør, at indvandrere vælger at blive hjemme i stedet for at trække i fodboldtøjet eller badebukserne.
- Der er ingen tvivl om, at det, at der er nogen repræsenteret i en bestyrelse, så har de en forståelse for de barrierer (der eksisterer, red.) for den gruppe, siger Bjarne Ibsen, der er professor på Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund ved Syddansk Universitet.
-Derfor har det en betydning, at der kommer rollemodeller og har et kendskab til nogle af de forhold, der må betyde noget for den gruppe.
Rekruttering starter nedefra
Indvandrere og efterkommere af indvandrere dyrker i lavere grad end danskere idræt. Det viser den seneste opgørelse fra Idrættens Analyseinstitut. Men det er her, man skal starte, hvis bestyrelserne skal kunne afspejle større diversitet.
- Så det er noget med at starte med fundamentet og sige, at vi bliver nødt til at få flere frivillige indvandrere ind i klubberne, og så får de forhåbentlig lyst til at engagere sig i forbundsarbejdet, siger Morten Mølholm.
Men netop her er et andet problem.
I en rundspørge, som DR Sporten har lavet, svarer 75 procent af forbundene under DIF, at de kunne gøre mere for at tiltrække indvandrere til deres sport.
Og samtidig svarer 67 procent af forbundene, at de ikke har haft nogle konkrete initiativer for at tiltrække indvandrere inden for de seneste to år.
- Det er ikke godt nok, og det kommer vi til at kigge på i den kommende tid, siger Morten Mølholm.
- Men jeg vil sige til deres forsvar, at DIF er gået ind på en række idrætters vegne – for at skabe stordrift i det – via Get2sport og arbejdet direkte med klubberne.
Get2sport er DIF’s integrationsprojekt, der har eksisteret siden 2005. Projektet har til hensigt at få flere medlemmer i idrætsforeninger i socialt udsatte områder.
- Så der varetager vi opgaven på vegne af en række idrætsgrene, og deri ligger en del af forklaringen (på, at mange af forbundene ikke haft konkrete tiltag for at tiltrække indvandrere, red.), siger Mølholm.
Fra 2010 til 2015 er Get2Sport lykkedes med at tiltrække 69 procent flere nydanskere under 18 år.