Tour de France kræver, at man er opmærksom hele tiden. Det mærkede Jakob Fuglsang i sidste uge, da han styrtede og udgik, og i dag var det så Marcel Kittels tur.
Kort inde på 17. etape var han indblandet i et stort styrt i feltet, hvor han slog sin højre skulder, og det har altså endt med, at han har trukket sig ud af løbet iført den grønne pointtrøje.
Den helt store profil til at vinde pointtrøjen er nu Michael Matthews, der bærer trøjen på etapen i morgen. Faktisk skal det gå helt galt, hvis han skal miste den. Han fører nemlig med 160 point foran André Greipel.
Marcel Kittel nåede at hente imponerende fem etapesejre, inden han udgik på onsdagens etape.