Henrik Liniger har fundet sig til rette ved målstregen i Amiens, hvor vejret kan blive en afgørende faktor for udviklingen af etapen.
- En strid vind blæser fra vest, som sagtens kan få indflydelse på dagens etape. Der skal køres på relativt åbne marker - det er fladt land og der er ikke en gang en kategori 4-stigning. Så der er ikke meget læ for rytterne og hvis vinden virkelig er slem ude på ruten, så kan vi sagtens få en etape med spændinger og splittelse i feltet.
Smal favoritrolle til Greipel
Hvis rytterne ikke bliver forstyrret af vind og vejr, så ligger etapen klart til de store sprintere. Liniger kommer med et bud på en mulig favorit.
- På papiret lugter det af en sprinteretape, og det tror jeg også at det bliver. Tja, hvor ikke Greipel igen. De har ikke rigtigt andet at køre for på Lotto-Soudal-holdet.
Du kan følge dagens Tour de France-etape direkte på P3 og her på dr.dk/tour.