To top 10-ryttere får tidsstraf for flaskefusk

Rigoberto Uran og Geroge Bennett har 20 sekunders tidsstraf af Tour-ledelsen.

Rigoberto Uran har fået 20 sekunders straf. (Foto: © CHRISTIAN HARTMANN, Scanpix)

Det blev en hektisk afslutning på 12. etape af Tour de France, da Romain Bardet (AG2R) kom først over målstregen, mens Chris Froome (Sky) ikke kunne følge med og dermed mistede den gule førertrøje, som nu tilhører Fabio Aru (Astana).

Efter etapen har de to top 10-ryttere Rigoberto Uran (Cannondale) og George Bennett (LottoNL-Jumbo) fået hver en tidsstraf på 20 sekunder, fordi de cirka seks kilometer før mål tog imod vandflasker fra en ansat på deres hold stående i vejsiden.

Det må man efter reglerne ikke, og derfor mister de to ryttere vigtige sekunder i klassementet. Rigoberto Uran er efter 12. etape på fjerdepladsen 55 sekunder efter Fabio Aru. George Bennett er nummer ni.