Liniger på linjen: Det tegner til sprinteropgør i smukke omgivelser

DR Sportens cykelkommentator Henrik Liniger giver hverdag sit bud på dagens etape i Tour de France.

- Luften er fyldt med havduft og salt. Det er 21 grader. Perfekte forhold. Sådan lyder det fra DR Sportens cykelkommentator Henrik Liniger fra den smukke hollandske by Zeeland, der lægger natur og asfalt til afslutningen på tourens anden etape. - Det er helt exceptionelle omgivelser, der kommer til at ramme afslutningen på 2. etape ind. Vi er i det vestlige Holland, hvor Nordsøen ligger og lurer lige bagved. Der er diger, afvandede landområder, marker under havniveau og dæmninger. Det er smukt, smukt, smukt. Om etapens afslutning ser Liniger kun en mulighed. Dagens vinder skal findes mellem de stærkeste sprintere. - Jeg kan ikke se andet end, at det bliver en sprinteretape. Heller ikke selvom vi er på et sted, hvor det selv på en vindstille dag blæser en halv pelikan. Se selv Henrik Linigers optakt til tourens 2. etape i videoen foroven.