Merci beaucoup! Hvis den første del af Tour de France vitterlig kun er en hors d’oeuvre, ender vi i Paris om to uger med sprængte mavesække. Forventningerne var inden løbet skruet ekstraordinært op til tre uger på de franske landeveje. Fire af cykelsportens største idoler stillede til start, og alle ingredienser var til stede for en festmenu. Ofte går det modsat. Men ikke denne gang.
Da vi gjorde status på hviledagen i Besancon sidste år, var Touren afgjort. Chris Froome (Sky) og Alberto Contador (Tinkoff-Saxo) var udgået med skader, og Vincenzo Nibali (Astana) havde netop vundet sin anden etapesejr og kunne holde fridag med knap 2:30 minutters forspring til den nærmeste rival. Desuden havde sprinterne opgivet at fravistre Peter Sagan (Cannondale) førstepladsen i pointkonkurrencen. Men i år er alt endnu i spil.
Chris Froome fører klassementet med 12 sekunder til Tejay Van Garderen (BMC); Peter Sagan (nu Tinkoff-Saxo) er blot tre point foran André Greipel i kampen om den grønne trøje; bjergtrøjen sidder på Daniel Teklehaimanot (MTN-Qhubeka) med sølle fire point mod Joaquin Rodriguez’ (Katusha) to.
Dramatisk uge Ser man bort fra de sædvanlige styrt i den første uge, der denne gang blandt andet har kostet to indehavere af den gule førertrøje deltagelsen, har klassementsrytterne været udfordret i sjælden grad. Det har været herligt at se, hvordan de er blevet tvunget ud af skjulet på de første fire etaper, da først en enkeltstart (1. etape), sidevind (2. etape), Mur de Huy (3. etape) og brosten (4. etape) leverede dramatikken. Senere blev det også til krævende Mûr-de-Bretagne (8. etape) og holdløbet i går (9. etape).
Én ting er, hvad uforudsigelige elementer som vejr og uheld udsætter feltet for, noget andet er, hvad rytterne selv ønsker at bruge ruten til. Denne gang har så store bjergryttere som Chris Froome, Alberto Contador, Vincenzo Nibali og Nairo Quintana (Movistar) forsøgt at lægge pres på hinanden i helt andre terræner end deres fortrolige bjerge i Pyrenæerne og Alperne. Det klæder i den grad Tour de France.
Især på den frygtede 4. dag med brosten var det spændende at iagttage, hvordan både Vincenzo Nibali og Chris Froome fik deres mandskaber til at køre offensivt. Den kronisk talende Sky-manager David Brailsford havde for en gangs skyld svært ved at finde ordene, da han efter etapen skulle redegøre for, hvordan i alverden Chris Froome havde været i stand til at angribe umiddelbart efter den sidste sektor med brosten. Dén Chris Froome, der sidste år var så nervøs for de nordfranske pavéer, at han styrtede to gange, inden feltet nåede frem til dem, og dén Chris Froome som i sine yngre cykeldage gik under navnet Crash Froome.
Bjergene venter Derfor er indtrykket på hviledagen også, at Chris Froome, der fører Tour de France, ser skræmmende stærk ud. Han fremstår lige så blændende, som da han vandt løbet i 2013. Desuden har han formået at distancere de tre største konkurrenter på forhånd med 1-2 minutter: Contador (+1:03 minut), Quintana (+1:59) og Nibali (+2:22). Til gengæld har en ny joker meldt sig på banen. Amerikaneren Tejay Van Garderen (BMC) er lige nu på andenpladsen (+12 sekunder), og han bliver meget interessant at følge allerede i morgen på den første Pyrenæ-etape.
Dog er det vigtigt at understrege, at Tour de France først for alvor begynder nu for de ryttere, der har ambitioner om den samlede triumf. Indtil videre har missionen hos flere af holdene været at holde kaptajnen ude af problemer. Fra i morgen er det kaptajnen selv, der skal vise, hvad formen er til på de høje tinder.
”Godt begyndt…” starter et gammelt mundheld, og sådan kan det også blive i Tourens uge 2. Alberto Contador og Nairo Quintana skal frem og erobre den tabte tid tilbage i bjergene, og det kan næsten kun bliver en thriller af de helt store. Eneste faremoment er, hvis Chris Froome også viser sig at være den stærkeste bjergrytter i løbet, så kan han kvæle konkurrenterne allerede på toppen af La Pierre-Saint-Martin i morgen. Sikkert er det dog, at hvis bare hovedretten er i nærheden af forrettens kvalitet, bliver det et fantastisk cykelløb. Og heldigvis er der altid plads til desserten. Bon appétit!