Australske Rohan Dennis er første mand i gult ved dette års udgave af Tour de France. Det er klart efter den 25-årige australier overraskede alt og alle ved prologen i den hollandske startby Utrecht, og kørte sejren hjem med en gennemsnitsfart på 55,4 kilometer i timen, den hurtigste enkeltstart nogensinde målt i Tour de France. Og det var en glad cykelrytter, der udtalte sig til australsk tv kort efter etapen. - Alt gik perfekt. Første rytter allerede ude af Tour de France - Vi besluttede at starte tidligt. Uden stress, uden at skulle side og vente hele dagen, men for at få det gjort og lade mine konkurrenter jagte mig, og det virkede, sagde den smilende australier. Fra målområdet kunne Rohan Dennis se sine konkurrenter komme tættere og tættere på sluttiden 14.56, han præsterede på den 13.8 kilometer lange etape. Men selvom forhåndsfavoritterne Tony Martin og Fabian Cancellara undervejs kørte lige op med Dennis' mellemtid, endte de alligevel bag ham til sidst. Med sejren kan den førende australier iføre sig den gule førertrøje, mens han i øvrigt også er indehaver af den hvide ungdoms- og den grønne pointtrøje. Froome får bjergstærkt hold med til Tour de France - Jeg er en lille smule i chok. Det her er jo Tour de France, og jeg har den gule trøje. Det er en drøm, der går i opfyldelse. - Det hele sank ind for fem minutter siden, da mine største konkurrenter kom ind bag mig. Det var surrealistisk, og jo – så kom der et par følelser ud. I morgen skal Rohan Dennis forsvare sin gule trøje, når feltet bliver i Holland og kører fra Utrecht til Zelande. Du kan følge søndagens 2. etape på dr.dk/tour og i radioens Touren på P3.
Nyheder
Australier i gult: Jeg er en smule i chok
Rohan Dennis kørte fra alt og alle, da han satte forhåndsfavoritterne på plads og kørte i gult.