Antwerpen, mandag: Fra en usædvanlig afkrog af cykelverdenen har Tour de France fået to nye yndlinge. Før starten på 2. etape må MTN-Qhubekas pressechef spille rollen som party killer og afbryde publikums efterspørgsel på to ellers ukendte ryttere, Daniel Teklehaimanot og Merhawi Kudus. De to ryttere stammer fra det østafrikanske land Eritrea, og de er blevet genstand for massiv opmærksomhed på de to første etaper.
De to rytteres deltagelse løfter selvforståelsen i afrikansk cykelsport, som nu har fået en ny nationalitet med i Tour de France. I Eritrea fylder Teklehaimanot og Kudus’ deltagelse så meget, at landets kultur- og sportsminister er rejst til Holland for at ønske de to ryttere held og lykke med anstrengelserne. I sidste uge ankom landets præsident til det nationale cykelmesterskab i Eritrea for at gøre det samme.
Daniel Teklehaimanot havde endda æren af at være den første rytter i aktion i årets Tour, da han startede først på 1. etapes enkeltstart i Utrecht. ”Og han førte Tour de France i tre minutter med den bedste tid!” storgriner MTN-Qhubekas sportsdirektør Jens Zemke forud for 2. etape.
Afrika stormer frem Sydafrikanske MTH-Qhubeka debuterer i år, og det er første gang, at et hold, der er registreret i Afrika, deltager i Tour de France. Dermed er det ikke kun Eritrea, der tager kvantespring i år – det er afrikansk cykelsport, der buldrer fremad.
På den store scene tog udviklingen for alvor fart for to år siden. Først blev sydafrikaneren Daryl Impey (Orica-GreenEdge) den første afrikaner til at køre i den gule førertrøje, og senere i 2013-udgaven endte kenyansk-fødte Chris Froome (Sky) på førstepladsen i Tour de France. Seks år tidligere havde sydafrikaneren Robert Hunter (Barloworld) vundet den første Tour-etape i over 50 år til Afrika.
Fælles for de tre eksempler er dog, at det er ryttere med hvid hudfarve. Derfor skiller Daniel Teklehaimanot og Merhawi Kudus sig mere ud på grund af deres mørke glød. Men de repræsenterer også en del af Afrika, hvor cykelsporten stadig kæmper for at slå rødder.
- Priserne på udstyr og gode cykler er enorme for afrikanerne. Det er svært for de fleste afrikanere at købe en cykel og tage til cykelløb. Derfor er det stadig en sport for hvide mennesker. Derfor har vi et projekt, hvor vi deler cykler ud, så unge afrikanere kan lære sporten at kende. Her har vi allerede taget store skridt, fortæller sportsdirektør Jens Zemke.
Fordelen for MTN-Qhubeka er, at de har hele den afrikanske cykelscene for sig selv. Med deres talenthold forsøger de at finde unge afrikanere, der kan have potentiale til at blive professionel cykelryttere. For at kunne konkurrere på øverste niveau har holdet dog også ansat en del europæiske ryttere med stor erfaring, deriblandt nordmanden Edvald Boasson Hagen. Af de ni Tour-ryttere stammer fem af dem fra Afrika (to fra Eritrea og tre fra Sydafrika).
Holdets manager Doug Ryder er ikke i tvivl om, at afrikansk cykelsport er inde i en rivende udvikling. I sidste uge sagde han til BBC, at han forventer, at han en afrikansk rytter står på podiet i Giro d’Italia, Tour de France eller Vuelta a España inden for fem år. Et opsigtvækkende synspunkt, men for tre uger siden viste Daniel Teklehaimanot, at der kan være hold i ordene. I det stærkt besatte etapeløb Critérium du Dauphiné vandt han løbets bjergkonkurrence.
Italiensk inspiration Som tidligere koloni af Italien har italienernes passion for cykelsport smittet af på Eritrea. Før 1. og 2. etape har 10-20 tilskuere med rødder i Eritrea sørget for god stemning uden for MTN-Qhubekas rytterbus. Ifølge Jens Zemke har de to ryttere været overvældede over opbakningen fra tilskuerne. Men også interessen fra medierne er stor.
Inden gårsdagens etape vil tyske, amerikanske, hollandske og, ja, også en dansk journalist høre, hvordan Daniel Teklehaimanot har oplevet de to første Tour-dage.
- Jeg har været overrasket over den modtagelse, som vi har fået af vores egne og de hollandske tilskuere. Det har været stort for os. Vi er meget glade for at være med i Tour de France, for det har været en meget lang vej. Jeg har arbejdet meget hårdt i mange år, siger 26-årige Daniel Teklehaimanot.
Efter at have serviceret medierne går han over til sine fans. De fik ganske vist også taget billeder med ham dagen forinden, men alt tæller, når det gælder en af nationens nye helte. Da pressechefen endelig får ham trukket væk, går han ind i bussen og gør sig klar. Han lader til at nyde det. Da han senere cykler af sted mod starten, får han et stort brøl med på vejen. Eritrea er kommet til Tour de France, og det har været et festligt bekendtskab indtil videre.