Tour de France starter først lørdag, men den første rytter er allerede dømt ude af det traditionsrige cykelløb.
Den hollandske Astana-rytter Lars Boom er ude af løbet, da han har afleveret en kortisol-test, der ikke lever op til kravene i MPCC. Astana er med i MPCC, der er en organisation, der skal sikre en dopingfri cykelsport.
Det skriver den franske sportsavis L'Equipe.
Astana kan i teorien vælge at træde ud af MPCC, hvilket vil betyde, at Lars Boom alligevel kan stille til start.
Lars Booms udelukkelse kommer efter en kortisol-test, hvor Lars Booms værdier var usædvanligt lave. Testen er dog ikke nødvendigvis ensbetydende med, at Lars Boom har benyttet sig af doping.
Ifølge L'Equipe vil Astana ikke få mulighed for at udskifte Boom med en anden rytter.
Astana var i 2014 involveret i to sager om brug af EPO.