15. etape: Ruten, favoritter og de danske chancer

(Foto: © Guillaume Horcajuelo/EPA/Ritzau Scanpix)

Etapestart: Søndag d. 14. juli klokken 12.05

Anden dag i Pyrenæerne er en nøgleetape i årets løb og byder på en uhyggelig perlerække af stigninger: Col de Peyresourde, Col de Mente, Col Portet-d’Aspet, Col d’Argnes med afslutning på Plateau de Beille.

Fem stigninger, 4800 højdemeter med en gennemsnitlig stigningsprocent, der ikke når under 7,8%. Her skal løbets største ryttere duellere om sejren på Plateau de Beille, inden hviledagen i morgen.

(Foto: © Maria Volthers)

Favoritterne:

Tourens tredje søndag vil definere, hvordan favoritterne skal gribe den tredje uge an. Når man overvejer hvem, der vil køre om sejren, er navnene allerede givet forinden: Tadej Pogacar og Jonas Vingegaard.

Danske muligheder:

En Jonas Vingegaard i topform har med sikkerhed sat en ring om denne etape. Etapens voldsomhed og længde taler historisk set til danskerens fordel, men alt afhænger af hans form efter 14. etaper i verdens hårdeste cykelløb. Kan han rejse sig efter nederlaget i går?