Etapestart: Lørdag d. 13. juli klokken 13.20
Efter fire dages våbenhvile i klassementskampen åbner Pau døren til Pyrenæerne og inviterer rytterne til et sandt bjergridt.
I alt 4000 højdemeter skal tilbagelægges over Tourmalet (19 km - 7,4 %), Hourquette d’Ancizan (8,2 km - 5,1%) og Pla d’Adet (10,6 km - 7,9), størstedelen inden for de sidste 100 kilometer. En hård og voldsom etape venter og bliver højst sandsynligt afgjort mellem klassementsfavoritterne på målbjerget Pla d’Adet.
Favoritter:
Næste kaptitel i rivaliseringen mellem Jonas Vingegaard og Tadej Pogacar skal skrives. Målbjerget Pla d'Adet ligger umiddelbart bedst til Tadej Pogacars evner, men efter Vingegaards sejr på 11. etape, virker danskeren til at være i storform.
Danske muligheder:
Jonas Vingegaard har gode muligheder for at levere et stort resultat. I de seneste to udgaver af løbet har Jumbo Visma forsøgt at udnytte etapeprofiler som denne til at isolere Tadej Pogacar fra sine holdkammerater og forsøge at knække ham.
Til etapen på Col du Granon (2022) lykkedes det for Vingegaard, mens det gav bagslag efter Tourmalet på 6. etape i 2023. Hvad gør Team Visma Lease a Bike i år?