Etapestart: Onsdag d. 10. juli klokken 11.30
Årets eneste etape i Centralmassivet byder på ikke færre en seks stigninger og 4.350 højdemeter.
Særlig etapens sidste 50 kilometer med fire stigninger i det ujævne terræn indbyder eventyrlystne udbrydere til at tage udfordringen op på en dag, hvor topfavoritterne formentlig bare skal igennem – med mindre nogen pludselig kommer i vanskeligheder. Det ville ikke være første gang, at det sker i det lunefulde massiv midt i landet.
Favoritter:
Udbrudskonger, der tidligere har vundet i Touren, er der flere af, og alt afhængig af dagsformen vil ryttere som Matej Mohoric, Wout Poels, Richard Carapaz, Ion Izagirre og Michal Kwiatkowski være værd at holde øje med.
Danske muligheder:
Magnus Cort og Jakob Fuglsang kan spille en hovedrolle i dag - selvom afslutningen kan vise sig at være en anelse svær for Cort. Angriber Tadej Pogacar på Puy Mary Pas de Peyrol, skal Jonas Vingegaard være klar.