"Ørnen fra Herning". Det bliver hele Danmarks kælenavn for cykelrytteren Bjarne Riis', da karrieren er på sit højeste. Senere bliver de fine resultater stækket af erkendt dopingmisbrug.
Få et overblik over Bjarne Riis' sportslige op- og nedture her.
1986: Begynder sin professionelle cykelkarriere i Luxemborg.
1993: Bærer for første gang den prikkede bjergtrøje i Tour de France som rytter for holdet Arioesta.
1995: Bliver nummer tre i Tour de France.
1996: Bliver kaptajn for holdet Team Telekom og vinder Tour de France.
1997: Vinder forårsklassikeren Amstel Gold Race. Bliver nummer syv ved Tour de France.
1999: Indstiller den aktive karriere på to hjul efter et styrt i Schweiz Rundt.
2000: Bliver ejer af cykelholdet "Team Jack & Jones" via selskabet Danish Professionel Cycling Aps
2001: Riis' cykelhold - nu kendt som CSC/World Online" - bliver verdenskendt, da Laurent Jalabert vinder bjergtrøjen i Tour de France.
2002: Laurent Jalabert vinder bjergtrøjen for Riis.
2005: Riis' hold "Team CSC" bliver nummer et på verdensranglisten.
2006: Stjernerytteren Ivan Basso kommer ikke med til Tour de France, da hans navn bliver sat i forbindelse med dopingskandalen Operacion Puerto.
2007: Bjarne Riis erkender at have brugt doping, herunder EPO, kortison og væksthormoner i seks år. Tour de France nægter at anerkende hans 1996-sejr, og Riis deltager ikke i årets Tour.
2008: Bjarne Riis' rytter Carlos Sastre vinder Tour de France.
2010: Stjernerytteren Andy Schleck bliver nummer to ved Tour de France (bliver senere nr. 1., da vinderen Contador bliver frataget sejren)
2011: En række stjerneryttere, herunder brødrene Schleck, har forladt Bjarne Riis' hold. Til gengæld bliver Alberto Contador ansat.
2012: Riis' nye stjerne Alberto Contador bliver frataget sin Tour-sejr i 2010 pga doping. Contador vinder Vuelta a España. Bjarne Riis beskyldes for at have opfordret Tyler Hamilton til at have brugt bloddoping. Beskyldningerne kommer frem i Tyler Hamiltons bog "The Secret Race".
2012: Anti Doping Danmark iværksætter en undersøgelse om doping i dansk cykelsport. Det forventes, at eventuel doping på Bjarne Riis' cykelhold belyses. Rapporten ventes færdig i 2014.
2013: Bjarne Riis fortæller i en DR-dokumentar, at han har kæmpet med en depression og sælger sit livsværk til russeren Oleg Tinkov. Bjarne Riis bliver ansat som team manager.
Kilde: Wikipedia/Ekstra Bladet/