- Nu bliver det snart aften, og så går jeg ofte ud for at se solnedgangen. Det nyder jeg. Det er et fantastisk sted at se på stjerner, for her er intet lys om natten.
Jakob Fuglsang kigger med et poetisk blik ud ad vinduet, hvor den vigende sol over Teide på Tenerife har indtaget hovedrollen.
Om et øjeblik er det brune vulkanlandskab, de brutale klipper og den tronende vulkan badet i nuancer af rød. Om et øjeblik er mørket så uendeligt, at Fuglsang fra sit vindue kan se de fleste af verdens kendte stjernekonstellationer.
Om et øjeblik er Jakob Fuglsang på cyklen igen; øjeblikket efter en bevægelig plet på Tenerifes vulkaniske bjergveje. Om et øjeblik er han i Frankrig; øjeblikket efter står han på podiet i Tour de France.
Forbundne øjeblikke frem mod hans livs triumf i Paris.
Det begynder på Tenerife. Det begynder med højdetræning på bjerget ved vulkanen Teide, Spaniens højeste punkt med 3718 m. Her i det bistre kraterlandskab, hvor mange vindere af Tour de France har trænet i den tynde luft inden deres triumfer.
Det er her, ryttere som Chris Froome, Bradley Wiggins, Alberto Contador og Lance Armstrong og alverdens prominente bjergryttere har spundet det fysiologiske væv, Jakob Fuglsang rækker ud efter.
For at begribe anatomien af en Tour-succes, skal man køre i de hjulspor, der på godt og ondt er efterladt i højderne på Teide.
- Der er ikke rigtigt nogle studier, der viser, at højdetræning nytter noget. Men stort set alle ryttere, der har været her, har haft gode resultater, efter de har været her, siger Jakob Fuglsang.
- Jeg har selv gode erfaringer med stedet. Jeg vandt Dauphiné, efter vi havde været sidste år. Jeg ved ikke, om det er vulkanen, der gør det; om det er svovlen i luften, om det er den ekstra tørre luft, om det er munketilværelsen, eller om det er selve højdetræningen eller bare træningslejren.
- Men træningen her hjælper helt sikkert i forhold til bjergafslutninger over 1800 meter og opefter. I den forbindelse hjælper højdetræning, fordi kroppen vænner sig til mindre ilt. Den træning kan du ikke lave, når du er nede ved havoverfladen, siger han.
- Men måske er det også bare, fordi her er så isoleret. Her er intet at lave overhovedet.
Han er på Teide helt alene i 14 dage. Uden sit hold og uden Astanas sportsdirektører. Kun Jakob Fuglsang og hans hjælper og soigneur, italienske Cristian Valente. Isoleret på Hotel Parador i 2150 meters højde midt i nationalparken ved foden af den stadigt aktive vulkan er der kun træning, mad og søvn for enden af rytterens tunnelsyn.
På hotellets gange ser man Bahrain-holdet og en rytter som Team Skys Geraint Thomas, resten af Sky med Chris Froome i spidsen har meldt deres ankomst dagen efter.
- For mig er det ok at være her alene. Jeg har også været her før med min hustru, men man skal bare ikke bo her. Man skal komme herop og fokusere på træning, træning og træning. Kun ét eneste fokus, siger Fuglsang og fortsætter:
- Jeg tror på, at det sætter sporene til succes i Tour’en. Jeg tror på, at det bliver grundlagt her, hvilket min sejr sidste år i Dauphiné viste. Træningslejren her sidste år var den længste, jeg har haft, og havde stor betydning for min sejr, siger Fuglsang, der kommer tilbage til Teide i 16 dage inden Schweiz Rundt.
Forbundne øjeblikke, der skal føre til triumf i Paris. Alle tandhjul på Astana drejer rundt om Fuglsang. Alt er tilrettelagt, så han kan stå på podiet i Paris. Han er chefen, han er stjernen; det er ham, der forfatter og fremfører sin egen monolog i Teides dramatiske amfiteater.
- Jeg føler, at Touren i år bliver min Tour. Målet er at komme på podiet i Touren, og når man podiet, kan alt ske, siger han og fortsætter:
-. Jeg tror på, at jeg har styrken til, at jeg kan gøre det. Det bliver ikke nemt, og alt skal klappe, men hvis det gør dét, har jeg formatet til at kunne gøre det.
- Det er nu, jeg skal vise, at jeg kan gøre det, og det er nu, jeg skal vise, at sidste år ikke var en engangsforestilling. Jeg tror på, at det bliver et godt år. Jeg glæder mig, siger han.
Et kort øjeblik efter tilføjer han:
- Det har også noget at gøre med at jeg er en helt anden person end sidste år. Jeg er en anden rytter, og jeg er et andet menneske…
Med et dybt åndedrag fryser Jakob Fuglsang momentet og lader øjeblikket hænge. Han kigger igen ud ad vinduet.
Brutaliteten i landskabet er blevet opblødt af den milde solnedgang. Et landskab, der bærer præg af noget oprindeligt. En begyndelse, en skabelse.
Tidligere på dagen var han derude. Ligesom han skal de næste 13 dage. Et soloridt mod drømmenes tinder. Op og ned ad bjerget overvåget af uregerlige klippeformationer i kaotiske pop up-formationer og forstenede lavastrømme i et arret landskab støbt i en syret rumfantasi.
DR Sporten fulgte Jakob Fuglsang på hans første dag i højderne ved vulkanen Teide på Tenerife.
KLOKKEN 9.30
Sen morgenmad på hotellet. Jakob Fuglsang sidder helt alene iført sin træningsdragt ved bordet. Ved bordbenet en bærepose med forskellige madvarer, der skal supplere hotellets buffet. I posen er der bl.a. havregryn, quark, riskiks, majskiks og honning.
Første omgang består af quark med frugt og havregryn. Anden omgang af marmelade, skinke, ost og æg ovenpå en riskiks. Honning på riskiks. Omelet og flere gange ris- og majskiks med pålæg ovenpå. Og adskillige kopper kaffe.
- Vi køber selv ind i supermarkedet, for at vi kan få de rigtige ting. Om aftenen kan vi få dette hotel til at lave maden, som vi vil have det, og så supplerer vi så op med de ting, vi nu synes, der er de rigtige. Det er noget, der er blevet utroligt vigtigt i cykelsporten, og vi har også fået en ernæringsekspert på holdet.
KLOKKEN 10.45
På værelset, hvor han ifører sig sin Astana-dragt. Hans taske er på sengen, og han husker at putte solcreme i. Udenfor er der syv grader, men alt efter, hvor han befinder sig på bjerget, kan temperaturen nå 20 grader med en gavmild sol fra en skyfri himmel.
KLOKKEN 11.10
På vej ned til sin cykel. Fuglsangs fysiske træner, Rune Larsen er ankommet kun for én dag, da han alligevel var på ferie på øen ved siden af, Gran Canaria. Vejen til cyklen går igennem lange gange, ned til hotellets kælder, forbi køkken og vaskeri, ud ad bagindgangen og ned til et aflåst lokale.
KLOKKEN 11.20
I lokalet, der minder om et kælderlokale, er der vaskemaskiner, æsker med vaskepulver påført cykelholdenes navne på samt ophæng til cykler og hjul.
Fuglsangs cykel er i en cykelpose. Han pakker den ud og begynder at samle den. Rune Larsen pumper hjulene, mens Fuglsang skruer og tilpasser cyklen, mens han taler dansk til Larsen og italiensk til soigneur Valente.
KLOKKEN 11.36
De sidste forberedelse forgår ved bilen på hotellets parkeringsplads. Aftaler med Rune Larsen, at det bliver en kort træningstur på tre timer, da det er første dag på Teide. Solcreme på benene og høretelefoner i ørerne. Valget falder på top 50 på Spotify.
KLOKKEN 11.45
Fuglsang ruller ud på den ene vej, der gennemskærer nationalparken om Teide. I bilen bagved sidder Rune Larsen og Cristian Valente. Sidstnævnte underholder med anekdoter om sine mange år i cykelbranchen, blandt andet hos Bjarne Riis.
- Man finder sjældent en så dedikeret rytter som Jakob. Der findes ikke mange af hans slags derude, siger Valente, der har været soigneur for Contador, mens Fuglsang tegner en lyseblå streg gennem den brune natur på Teide.
KLOKKEN 11.56
Fuglsang er oppe i 2330 meter. Denne dag fylder en del turister vejene, men danskeren navigerer rutineret imellem og forbi biler og motorcykler.
- Han er stadig lidt tung, kan man se, men det er altså første dag i højderne, så han skal nok finde sit tråd, siger Rune Larsen, der har trænet Fuglsang, siden han var 17 år og mountainbike-rytter. I dag er Larsen fastansat på Astana.
KLOKKEN 12.40
Nede omkring 1940 meter. Ubesværet og flydende. Fuglsang kører hele tiden skiftevis op og ned; op, hvor landskabet er goldt og groft i nuancer af brun; ned, hvor der er frodigt og grønt.
På ingen tid kravler han igen op på 2390 meter, hvor små og store astronomiske observatorier dukker op som hvide paddehatte i landskabet.
KLOKKEN 12.43
Tegn fra Fuglsang. Tid til tissepause og en slurk. En justering på cyklen og en snak med Larsen er der også tid til, men det er hurtigt tilbage på cyklen igen.
- Nu ser han godt ud på cyklen, siger Rune Larsen, mens Fuglsang tæmmer Teide og med lethed sluger forundrede cykelmotionister, som kæmper i den tynde, svovlrige luft.
KLOKKEN 13.50
Fuglsang sejler forbi udkigssteder præget af solhatte og selfiestænger. Det særprægede landskab omkring vulkanen tiltrækker mange turister.
NASA afprøver deres køretøjer her i landskabet, fordi det minder om Mars; som om jorden nedefra har pustet forskellige formationer op over overfladen, men undervejs har mistet pusten, inden den igen har forsøgt.
- Det er ret vildt her, det er første gang, jeg er her, siger Rune Larsen, mens han manøvrer bilen rundt i svingene.
- Der er mange myter omkring højdetræning. Rent videnskabeligt er det ikke bevist, at det virker. Når man vælger at træne i højden, tror man på, at der sker tilpasninger i kroppen, så man er i stand til at transportere mere ilt rundt i kroppen.
- Vi er dog usikre på, om det er sådan. Men forskning siger jo kun noget om dét, vi ved noget om. Der kunne jo være ubekendte, vi endnu ikke har opdaget. Og rytterne mener, at det virker, hvilket man skal tage seriøst, siger Larsen.
KLOKKEN 14.18
Fuglsang er kørt forbi hotellet og ud ad den modsatte retning, ned til et frodigt område i bunden af Teide. Han signalerer, og der vendes om. Tilbage til hotellet igen.
- Vi kan få alt data om alverdens ting på Jakob og sætte dem ind i excel-ark osv., men det vigtigste for mig er at spørge Jakob, hvordan han har det. For de ting, man ikke kan måle, det, der sker i hverdagen hjemme og mentalt, er måske de vigtigste, siger Rune Larsen.
- Videnskaben er vigtig, men for meget er blevet videnskab i sporten. Alt bliver målt og analyseret, og det tager nok lidt af den umiddelbare glæde og fascination væk fra sporten, siger Larsen, inden han parkerer bilen ved hotellet.
KLOKKEN 14.55
Fuglsang svinger ind ved hotellet. Valente har forladt bilen for at købe lidt mere ind til Fuglsangs frokost. Derfor mangler nøglen til cykelrummet, og Fuglsang og Larsen venter på ham ved døren, den kostbare cykel skal ikke stå ubevogtet.
Fuglsang sidder ved hotellets bagindgang, tjekker sin telefon, men går efter noget tid op på værelset, mens Larsen passer på cyklen, indtil Valente endelig kommer.
KLOKKEN 15.40
Efter et bad spiser Fuglsang sen frokost på værelset. En frokost bestående af frugt, quark, müsli og en proteinshake.
- Vi er begyndt at gøre det anderledes, især med protein. Vi spreder indtaget af protein ud over hele dagen. Altså mindre portioner, men til gengæld hele dagen lang, og ekstra proteiner, inden jeg går i seng.
- Jeg kan mærke, at det hjælper på restitutionen, så man ikke er smadret i musklerne dagen efter, og det gør også det at være tynd og trimmet mindre hårdt, end det er, siger Fuglsang.
KLOKKEN 17.00
Møde med Rune Larsen om dagens træning og om de kommende dages træning, da Larsen forlader Teide samme aften.
Larsen skriver på sin computer, viser Fuglsang tallene for dagens etape, og de aftaler at øge mængden af træning for hver dag, så det kan nå helt op på syv timer.
Her er en graf med Jakob Fuglsangs tal for dagens træning på Teide:
KLOKKEN 18
Massage på Valentes værelset. Et stort værelse med to enkeltenge, der er presset sammen, så der er plads til en briks.
I Valentes værelse er opstillet alt fra frugt, proteinbeholdere, vand, chokolade, kokosvand, kølebokse og også en bog på italiensk om ortopædi og neurologi. Fuglsang får massage i én time og 38 minutter, mens han tjekker sin telefon og snakker med massøren på italiensk.
KLOKKEN 20
Aftensmad i restauranten. Fuglsang sidder med Valente ved bordet. Ved et andet bord sidder Geraint Thomas med sin soigneur, og ved et stort, rundt bord sidder en del fra Bahrain-holdet. De får en øl til maden.
Det ser man ikke hos Fuglsang. På hans tallerken er der dampet fisk og grøntsager, mens der ofte suppleres med kylling eller kalkun og måske en suppe.
KLOKKEN 23
I seng. Fuglsang skal have minimum otte timers søvn. Inden han går i søvn kan han se en film, læse eller snakke med sine holdkammerater, når de er med på en træningslejr. I aften skal han læse manuskriptet til sin biografi, som udkommer inden Tour de France.
Øjeblikket hænger i luften. Jakob Fuglsang griber det, opløser det i en slags erkendelse vædet i fortid og nutid og fortsætter, hvor han slap i sofaen på Hotel Parador:
- Jeg har forandret mig som menneske og som rytter. Jeg er samme person som sidste år, men der er sket så meget på det ene år. Ting, som har været med til at bestemme, hvem jeg er som rytter og som person, og som har givet mig helt nyt perspektiv, helt ny vilje og motivation, siger han.
Sidste år på samme tidspunkt var han et andet sted. En anden Jakob Fuglsang. På trods af OL-succes var der et karrieremæssigt tomrum, som han udfyldte med tanker om at satse på andre, mindre løb end Touren og med at falde til ro med rollen som hjælperytter.
Samtidig medførte udsigten til at blive far en usikkerhed i forhold til den videre karriere for Fuglsang, der ærligt erkendte, at sulten måske manglede. Læs mere her.
Men med de gode resultater på landevejen, den enevældige kaptajnrolle på Astana og med ankomsten af en lille pige ved navn Jamie Lou, fandt Fuglsang det gear, der udviklede og kom til at definere ham som menneske og som rytter.
- Jeg er ikke længere bare ham, der kører ude i siden og skal redde tingene, hvis sæsonen ikke er gået som planlagt. Nu bliver tingene planlagt efter mit hoved og ikke en italieners. Folk lytter til mig og har respekt for mig, og den lederrolle tager jeg på mig og forsøger at leve op til, siger han.
Rollen på landevejen gav pludselig mening. Den hang sammen med rollen som far. For da Jamie Lou blev født sidste sommer åbnede det for en sammenhæng, hvor Fuglsang fik forløst den modenhed, som har ulmet uden at kunne fuldbyrdes.
- At blive far har hjulpet mig på denne rejse, siger han og uddyber:
- Alt det, der er sket og stadig sker her, har noget at gøre med resultaterne, men det har måske mere at gøre med det at blive far. Det har modnet mig meget og givet mig et løft i forhold til at gå forrest, tage beslutninger og ansvar.
- Jeg er ikke bange for at skjule mig længere, og motivationsmæssigt i forhold til træning har jeg aldrig har haft det på den måde, jeg har det nu. Jeg har altid trænet virkelig meget og kunnet lide det, men der har været dage, hvor det har været svært.
- Jeg tror, at det bunder i et ansvar over for familien derhjemme, som nu ikke bare består af mig og en hustru, men også af en lille pige. Det giver mig på en underlig måde motivation til at yde en ekstra indsats, siger Fuglsang.
- Eksempelvis når jeg er afsted på denne højdetræning. Jeg skal have noget ud af det. Jeg vil ikke spilde tiden i mange dage og timer på en træningslejr, hvis jeg kunne være hjemme hos min familie i stedet, siger han og fortæller om videoer og samtaler på Facetime med sin kone og lille datter.
- Det er den følelse, jeg har. Jeg har svært ved at se, hvad der ellers skulle have skabt den forandring. Det er derfor, jeg har ændret mig på så mange planer på bare ét år.