Michael Rasmussen har betalt en høj pris for at bruge doping, og efter han blev opdaget, blev han nærmest lyst i band i cykelverden. En skarp kontrast til Bjarne Riis, der efter sine indrømmelser blev ved med at have en prominent rolle som holdejer med konstant tilstedeværelse ved de største begivenheder i løbskalenderen.
Selvom Michael Rasmussen formentlig ikke kommer tættere på at blive en populær skikkelse i cykelsporten efter offentliggørelsen af 'Rapport om doping i dansk cykelsport 1998-2015', så glæder han sig alligevel over, at han bliver anset for et troværdigt vidne i sagen.
- Jeg er glad for, at rapporten bekræfter alle mine oplysninger som troværdige og blåstempler mig. Der har været sat spørgsmålstegn ved mig og i særdeleshed ved udgivelsen af 'Gul feber' (Michael Rasmussens selvbiografi med dopingafsløringer, red.) for godt og vel halvandet år siden, og jeg kan bare konstatere, at mine historier en efter en er blevet bekræftet, siger Michael Rasmussen.
Ændrer ikke det store
Den tidligere Rabobank-rytter, der blev smidt ud af Tour de France i 2007 på et tidspunkt, hvor han bar den gule trøje og lå til at vinde løbet, løftede sløret for sit eget dopingbrug for to år siden.
- For mig ændrer det her ikke det store, men for dansk cykelsport tror jeg, at det kan være vigtigt i forhold til investeringer i sporten, at den her rapport endelig bliver lukket, forudser han.
Til gengæld er han tilfreds med resultatet af den rapport som Anti Doping Danmark og Danmarks Idrætsforbund har været undervejs med i to et halvt år.
- Jeg har jo gået med bekymringer om, hvorvidt de havde været gode nok til at indhente de oplysninger der skulle til for at bekræfte mine historier, ellers havde jeg jo stået alene med dem. Men det lader til, at de har lavet et relativt godt stykke arbejde, siger Michael Rasmussen.