Da Emma Lund krydsede målstregen i Paris som den hurtigste af alle i kvindernes linjeløb ved de paralympiske lege, kunne hun se frem til to ting.
En medalje af guld og et verdensmesterskab lige om hjørnet.
Også her viste hun sin store styrke på cyklen ved at parkere samtlige konkurrenter i vejkanten og efterfølgende hænge endnu en guldmedalje om halsen.
En fantastisk sæson sluttede på toppen, og Emma Lund kunne konstatere efter løbet, at hun "ikke kunne være gladere".
Men nu, et par måneder efter triumferne, er Emma Lund et sted, hvor hun er præget af frustration og tomhed. For hvor hverdagen før gav sig selv - da alt handlede om at træne frem mod succes ved de største stævner - mangler Lund nu en retning.
- Jeg føler mig tom indeni. Det her var mit mål, og jeg føler ikke rigtigt, jeg nu har et mål foran mig, siger hun til DR Sporten.
- Jeg bliver rigtig ked af det. Det er ofte, jeg ikke har lyst til at træne. Nu har jeg haft hele oktober, hvor jeg ikke har trænet. Så at skulle begynde igen har været sindssygt hårdt, og jeg har følt, det har været lidt ligegyldigt at skulle træne igen og igen og igen og igen.
PL-blues
Begrebet OL-blues er ikke en ukendt størrelse hos Team Danmark, der ved OL i Tokyo undersøgte, hvordan man kunne forbedre tilværelsen for de atleter, der oplever en svær periode efter legene.
- Jeg kan mærke, at jeg bliver mega frustreret over, at der ikke sker noget. Jeg har så meget energi, jeg vil bare gerne ud med det, siger Emma Lund.
- Jeg mangler det der med at have en hverdag, hvor man står op, har et mål og siger "okay nu gør jeg det her, fordi på længere sigt kan jeg se, det gavner mig".
Emma Lund, der er født med cerebral parese, er i dag 27 år og har ingen uddannelse. Derfor ser hun misundeligt til flere af sine PL-kolleger, der kan fylde tiden ud med andet end deres valgte sportsgren.
- De andre har en uddannelse og en karriere eller noget, de kan falde tilbage på. Jeg har ingenting, siger hun og fortæller, at hun ikke overvejer at stoppe med cykling helt, men til gengæld har planer om at nedsætte antallet af timer, hun bruger på det.
Og til at fylde de resterende timer ud har Emma Lund netop en tur på skolebænken i tankerne som en del af hendes fremtid.
- Jeg vil gerne starte uddannelse til sommer. Jeg vil gerne udforske mere end bare mit fysiske potentiale. Jeg vil gerne have noget til hovedet.
Det varer ikke for evigt
Kontrasten er altså tydelig fra den eufori og glæde, der var at spore hos Emma Lund under PL og VM, og til den tilstand, hun befinder sig i for tiden.
Men heldigvis for Lund er hun bevidst om, at hun igen vil kunne finde smilet frem på et tidspunkt.
- Jeg snakker en del med min familie om det og er egentlig ret åben omkring det, for jeg ved, at det der med at gå og putte med det ikke hjælper, siger hun.
- Så jeg tror, jeg måske prøver at se mig ud af det. Der kommer en ende på det, jeg ved ikke hvornår, men på et eller andet tidspunkt skal der nok ske en ændring.