Curlingforældre har taget ungerne med til VM: 'De er helt bidt af det'

En hel familie repræsenterer Danmark ved VM i curling for mixhold, hvor der i aften er vind eller forsvind-kamp.

Familien Qvist.

I disse dage kæmper det danske landshold i curling for mixhold for de rød-hvide farver ved VM i skotske Aberdeen.

Kigger man ned over deltagerlisten, vil man hurtigt notere sig, at nationer som Indien, Nigeria og Mexico alle har fundet de lange underhylere frem og deltager ved turneringen.

- Der er fri tilmelding, så alle kan være med. Til at starte med skulle vi have haft Kenya i vores pulje også, siger den danske skipper, Mikael Qvist.

Men faktisk er de mange solrige nationer ikke det mest kuriøse på isen i Skotland, set med danske øjne. For halspeakeren i Aberdeen behøver ikke øve sig meget på de danske efternavne.

Holdet består nemlig af far Mikael Qvist, mor Trine Qvist og børnene Gabriella og Alexander Qvist. Altså et helt familieprojekt, hvor den yngste, Nikolaj, er med som træner.

- Man skal godt nok være 16 for at være coach, men han er kun 13 år. Så han må sidde oppe på tilskuerpladserne. Men han siger, at vi skal vinde næste kamp. Det er bedst, siger Mikael Qvist.

Junior-Qvist har ret i sin taktik. I aften spiller familien en skæbnekamp mod Sydkorea, hvor det videre forløb i turneringen er på spil.

Sammen har familien Qvist indtil videre spillet seks kampe ved VM, med fire sejre og to nederlag til følge i aften venter Sydkorea.

En rigtig curlingfamilie

Mens Mikael Qvist er skipper på det danske landshold, er det nok nærmere hustruen Trine, der ringer flest klokker hos de danske curling-connaisseurer.

I 1998 var hun nemlig reserve for de danske kvinder, der fejede - næsten - al modstand af banen og rejste hjem fra vinter-OL med en sølvmedalje i tasken.

På sidelinjen stod Mikael som landstræner. Derfor har svenskeren også en stor andel i Danmarks eneste medalje ved et vinter-OL nogensinde. En historie, der starter 12 år forinden – naturligvis i en curlinghal.

- Vi mødte hinanden ved EM i 1986 i Hvidovre. Dengang spillede hun ikke selv, men hun havde set en plakat, så hun skulle lige ud og se. Bagefter skrev jeg til hende, om hun havde prøvet det. Så hun har faktisk aldrig haft en anden træner end mig, siger Mikael Qvist.

Trine Qvist kan stadig, selvom det 24 år siden hun var med på det danske hold, der vandt sølv ved vinter-OL i Nagano.

Et lykkeligt ægteskab, både på og udenfor banen, hvor børnene altså også er blevet ramt af en løbsk curlingsten. 19-årige Gabriella har sågar taget turen over sundet, og har de sidste tre år gået på curling-gymnasium i Sverige.

Sønnen Alexander var som 11-årig den yngste nogensinde til at deltage ved et curling-VM i 2017, og også hos ham fylder sporten en del.

- Vi sidder altid hjemme ved spisebordet og tjekker diverse resultater. Og så har jeg jo altid haft min mor og far som træner i en sport, hvor jeg træner næsten hver dag og spiller i weekenden. Nogle gange er det næsten for meget, men det er bare der, vi finder glæden, siger Alexander Qvist.

Far bestemmer lidt endnu

Selvom børnene er fulgt i forældrenes fodspor, er curlingsporten ikke noget, Mikael og Trine har trukket ned over hovedet på arvingerne.

- Vi har altid sagt, at de kun skal spille, hvis de selv synes, det er sjovt. Nu er de helt bidt, og vi er jo lidt nogle curlingforældre i dobbeltbetydning. Vi kører dem frem og tilbage og synes, at det er fantastisk, siger Mikael Qvist og griner.

En joke, der ikke behøver mange fejesving for at nå i mål.

Ifølge 16-årige Alexander er der dog også en klar rangorden, når familien Qvist spiller curling.

- Det er jo ikke mig, der bestemmer. Det er forældrene. Det er jo min mor og far, der har det sidste ord, siger Alexander Qvist.

Selvom man skal lade børnene komme til, er det stadig Mikael Qvist selv, der sætter de afgørende sten.

- Men vi kan nok joke lidt mere end andre. Den anden dag tabte vi til Finland. Så sagde jeg til far, at det altså var mig, der var holdkaptajn fra nu af og sætter de afgørende sten. Det holdte ikke længe, for næste kamp spillede han meget bedre.

Mikael Qvist understreger da også, at selvom det er fantastisk at være afsted med familien, er de nu engang et hold, når første sten er sendt afsted.

- Når man først er i kampmode, spiller man for at vinde. Nogle gange får jeg at vide, at jeg skal slappe lidt af, for de mener ikke, at det er med vilje, de kikser. Men sådan er det, når man er oppe at køre, siger Mikael Qvist.

Og familien Qvist skal op og køre i kampen mod Sydkorea, hvis VM skal blive et ’smash hit in Aberdeen’.

- Vinder vi, er vi rimelig godt med, for så er vi bedre indbyrdes. Men taber vi, er vi i princippet ude, siger Mikael Qvist.

Opdatering: Familien Qvist vandt onsdag aften den vigtige kamp mod Sydkorea med 6-4.