Dina Thorslund har aldrig tabt en professionel boksekamp. Tyve gange har hun forladt ringen, alle gange som vinder, og otte af gangene har hun uddelt en knockout til sin modstander.
Det har foreløbigt kastet to VM-bælter af sig. Et fra forbundet WBO og et fra forbundet WBC. Begge i vægtklassen bantamvægt.
I aften satser hun dem begge, når spanske Mary Romero, i håb om at fravriste danskeren hendes meritter, melder sin ankomst i Royal Arena.
Spanieren er trådt til som erstatning for tyrkiske Seren Cetin, som var førsteudfordrer til WBC-bæltet, men tyrkeren døjer med en øjenskade og er derfor ukampdygtig til VM-braget.
Det kan lyde vovet, når Thorslund gambler med sine titler, men i virkeligheden er det slet ikke det, der optager den 30-årige dansker.
- Det er en kamp, jeg skal tage ifølge reglerne, siger hun til DR Sporten i podcasten Tyvstart.
- Men mit mål er at samle flere titler. Og vi håbede jo på, at der kunne komme endnu en titelkamp til mig. Men nu er vi her, og det er en kamp, der skal vindes.
For at forstå den tilsyneladende manglende entusiasme omkring et kommende titelforsvar, skal man dykke lidt ned i både bokseverdenens organisatoriske sammenhæng og i Dina Thorslunds grund til at bokse.
Der findes fire store forbund, hvori man kan bokse sig til titlen som verdensmester i kvindeboksning. WBA, IBF, WBO og WBC. Dina Thorslund er titelindehaver af de to sidstnævnte og på jagt efter de resterende.
Men fordi hun ikke optræder på en rangliste i de to andre forbund, er de to nuværende mestre i henholdsvis WBA og IBF ikke forpligtet til at tage imod hendes udfordring.
- Det er super frustrerende, når man gerne vil opnå noget, at det er det her shitshow, der står i vejen. Det er så irriterende, siger Dina Thorslund.
- Nogle gange kunne det være rart med en turnering, hvor den bedste bare er den, som har vundet alle kampene.
Må væbne sig med tålmodighed
For nuværende er det britiske Nina Hughes og japanske Mito Yoshida, som iklæder sig henholdsvis WBA- og IBF-bælterne.
Og selvom Dina Thorslund selv føler, at de burde finde danskeren attraktiv at bokse imod, da de jo potentielt kan vinde to bælter fra hende, må hun erkende, at de nok ikke rigtig tør.
- Det giver jo mening fra deres side, at de helst ikke vil møde én, der kan tage titlen fra dem, fordi det kan koste sponsorer og aftaler og så videre, siger hun.
- Men for mig giver det sig selv. Hvis du vil være verdens bedste bokser, så skal du møde den bedste, der er. Og p.t. har jeg to bælter, ergo må jeg jo være den mest attraktive, hvis man faktisk går op i sin sport og ikke kun sin karriere.
Dina Thorslund valgte i efteråret 2023 at tage orlov fra sit arbejde for at fokusere fuld tid på boksningen. Planen er, at hun igen skal vende tilbage til det civile arbejde efter et års orlov, og inden da vil hun som minimum gerne have muligheden for at bokse om flere VM-bælter.
Men strukturen i bokseverdenen er for Thorslund en endnu større modstander, end dem hun kan møde i ringen.
- Jeg har forsvaret mine titler så mange gange. Det er virkelig til at blive gråhåret af, og jeg er kun 30 år gammel, siger hun.
- Men folk går op i penge. Og så handler det lige pludselig ikke om præstation, stolthed og ære. Det handler om, hvad man kan få i kassen. Og det er tit og ofte det, der står i vejen for mig. At jeg kommer til at ødelægge mine modstanderens økonomi, efter jeg har slået dem.
Verdens bedste bokser?
Skulle det lykkes Dina Thorslund at få istandsat en kamp mod enten Nina Hughes eller Mito Yoshida, ville det komme i stand på baggrund af en lang række forhandlinger.
Forhandlinger, som hendes manager og deres promotorer ville stå for. Her skal ting som kamptidspunkt, kampplacering og økonomi på plads. Også selv efter enighed om sådanne detaljer, kan Hughes og Yoshida stadig vælge at sige nej tak.
- De kan altid bare tage en, der er nemmere end mig, siger Dina Thorslund.
I tilfælde af, at danskeren aldrig får overbevist hverken den ene eller den anden om en slagudveksling, er hun dog ikke i tvivl om, hvem der reelt er den bedste bokser.
- Jeg plejer ikke at være den, der går ud og siger de store ord om mig selv. Men jeg vandt over den næstbedste tilbage i september, og det var Yuliahn Luna. Helt sikkert.
- Så lige nu føler jeg mig ret selvsikker, når jeg siger, at jeg er verdens bedste kvindelige bokser i bantamvægt.
Kampen mellem Dina Thorslund og Mary Romero skal bokses i aften i Royal Arena.