BILLEDER Guld til ulvene, fest på heden

Se jublende ulve glæde sig over FC Midtjyllands første mesterskab nogensinde.

  • Allerede inden kampens sidste fløjt var FC Midtjyllands fans klædt på til guldfest. (Foto: © Lars Ronborg, Getty Images)
  • Så da 2-1-sejren kom i hus, kunne Glen Riddersholm med mesterskabspokalen juble. (Foto: © Lars Ronborg, Getty Images)
  • Kristian Bach Bak, Erik Sviatchenko og Jesper Lauridsen udødeliggjorde medaljerne med en mesterskabs-selfie. (Foto: © Lars Ronborg, Getty Images)
  • Mens hele Danmarks Glen Riddersholm nød danmarksmesterskabet til fulde. (Foto: © Lars Ronborg, Getty Images)
  • Rasmus Ankersen og Claus Steinlein jubler over kulminationen på 16 års arbejde - mesterskabspokalen til Herning og FC Midtjylland. (Foto: © Lars Ronborg, Getty Images)
  • Hjemført med Glen Riddersholm som træner. (Foto: © Lars Ronborg, Getty Images)
  • En af Midtjyllands største profiler Pione Sisto havde taget sin familie med, og her på billedet ses Pione Sistos sudanske far klædt på til fest. (Foto: © Lars Ronborg, Getty Images)
  • Pione Sisto fik selvfølgelig også mesterskabspokalen i hænde. (Foto: © Lars Ronborg, Getty Images)
  • Danmarksmester 2014/2015 er FC Midtjylland. DR Sporten ønsker tillykke. (Foto: © Lars Ronborg, Getty Images)
1 / 9

Så blev det endelig.

FC Midtjylland er superligaens bedste hold. FC Midtjylland er mestre.

Efter en suveræn sæson, efter at have sikret sig mesterskabet allerede tre runder før tid, kom pokalen endelig til Herning.

På et fyldt MCH Arena kunne 11.535 tilskuere se hjemmeholdet vinde 2-1 over Sønderjyske, men dette var ikke, hvad folket ventede på.

For sejren skabte glæde, men det var DBUs repræsentanter, som startede festen, da superliga sluttede.

Med sig havde de bragt medajler af guld. Til FC Midtjyllands spillere, som jublende rev sig med af sejrens rus i harmoni med de 11.535 fans på stadion og resten af Herning og omegn.

Og selvfølgelig også, Glen Riddersholm.