Minutmæssigt går det bedre og bedre for Nicklas Bedntner i Wolfsburg.
Landsholdsangriberen starter således på banen i lørdagens Bundesliga-kamp mod Hertha Berlin. Det skriver Wolfsburg på sin Twitter-profil.
Nicklas Bendtner, der ellers er brugt mest som indskifter i løbet af anden halvleg, blev tirsdag skiftet ind allerede i pausen af Champions League-kampen mod CSKA Moskva. Wolfsburg vandt 1-0 på mål af Julian Draxler.
Kan erobre tredjepladsen
I Bundesligaen ligger Wolfsburg nummer fire inden lørdagens kamp, og med en sejr kan Bendtner og holdkammeraterne kravle op på tredjepladsen.
Hertha Berlin ligger nummer otte inden opgøret. De blå-hvide fra hovedstaden har syv point – et færre end Wolfsburg.
Kampen begynder klokken 15:30, hvor Bendtners angrebskonkurrent Bas Dost må vige startpladsen for danskeren. Dost starter på bænken.
https://twitter.com/VfL_Wolfsburg/status/645214451675889664
Nicklas Bendtner har scoret to mål for Wolfsburg i denne sæson. Et i Super Cuppen mod Bayern München og et i Bundesligaen mod Köln. Derudover scorede han også på det sidste spark i Super Cuppens straffesparkskonkurrence, så Wolfsburg vandt titlen.
Derby med danskere
Også i Köln er der dansk blod på banen. Faktisk fra hele to spillere. Frederik Sørensen er vanen tro i startopstillingen hos værterne, mens Andreas Christensen har kæmpet sig tilbage blandt de 11 udvalgte for Borussia Mönchengladbach.
https://twitter.com/borussia/status/645213066783756289
Andreas Christensen har ikke været i startopstillingen for Gladbach siden de i første runde blev udslettet med 4-0 i Dortmund. Lørdag skal han møde følgende spillere fra FC Köln:
https://twitter.com/fckoeln/status/645212697613729793