Viktor Axelsen møder verdens nummer et i sæsonfinalen

Viktor Axelsen er kommet i gruppe sammen med Lee Chong Wei i sæsonfinalen i Dubai.

Viktor Axelsen sikrede sig tidligere på året bronze ved OL i Rio. (Foto: © Antonio Bronic, Scanpix)

Viktor Axelsen kommer på en stor opgave, når der skal spilles sæsonfinaler i badminton.

Her skal den danske OL-bronzevinder nemlig møde verdens nummer et, Lee Chong Wei. Derudover er Axelsen kommet i gruppe med Ka Long Angus og Son Wan Ho.

Danmark er også repræsenteret ved Jan Ø. Jørgensen i herresingle. Han er kommet i gruppe med Tian Houwei, Hu Yun og Marc Zwiebler.

Og det er en gruppe, der giver gode muligheder for avancement, mener den danske landstræner, Kenneth Jonassen.

- Jan har fået en positiv gruppe med gode muligheder, hvor han må anses for at være favorit, siger han til Badminton Danmarks hjemmeside.

Damedoublen i vanskelig gruppe

Danmark har også damedoublen Kamilla Rytter Juhl/Christinna Pedersen med til sæsonfinalen i Dubai.

Men det kan blive yderst vanskeligt for de danske smash-dronninger at spille sig videre fra gruppen.

-Der er kun to par, som går videre fra gruppen, men der er tre favoritter. Det er en utrolig hård gruppe, siger landstræner Kenneth Jonassen om gruppen, der består af duoerne Jung Kyung Eun/Shin Seung Chan, Chen Qingchen/Jia Yifan og Vivian Hii/Khe Wei Woon.

Derudover skal herredoublerne Mads Conrad Petersen og Mads Pieler Kolding samt Mathais Boe og Carsten Mogensen også med til sæsonfinalen, mens Joachim Fischer og Christinna Nielsen stiller op i mixeddouble.

Her kan du se alle danskernes grupper til sæsonfinalen i Dubai:

Herresingle: Gruppe A:

  • Jan Ø. Jørgensen

  • Tian Houwei

  • Hu Yun

  • Marc Zwiebler

Gruppe B:

  • Son Wan Ho

  • Ka Long Angus

  • Viktor Axelsen

  • Lee Chong Wei

Herredouble: Gruppe A:

  • Takeshi Kamura/Keigo Sonoda

  • Marcus Gideon/Kevin Sukamuljo

  • Angga Pratama/Ricky Suwardi

  • Mads Conrad-Petersen/Mads Pieler Kolding

Gruppe B:

  • Shem Goh/Wee Kiong Tan

  • Chai Biao/Hong Wei

  • Li Junhui/Liu Yuchen

  • Mathias Boe/Carsten Mogensen

Damedouble: Gruppe B:

  • Kamilla Rytter Juhl/Christinna Pedersen

  • Jung Kyung Eun/Shin Seung Chan

  • Chen Qingchen/Jia Yifan

  • Vivian Hoo/Khe Wei Woon

Mixeddouble: Gruppe A:

  • Ko Sung Hyun/Kim Ha Na

  • Joachim Fischer Nielsen/Christinna Pedersen

  • Tontowi Ahmad/Liliyana Natsir

  • Praveen Jordan/Debby Susanto