Der var dannebrogsflag, klapsalver og rosende ord til den olympiske guldvinder Viktor Axelsen, da han i dag blev fejret i Odense. Byen, hvor han slog til fjerbolden i sit første løft til baglinjen på en badmintonbane.
Men blandt skåltaler og stående ovationer brugte Viktor Axelsen tiden fra talerstolen til at takke for opbakningen og samtidig opfordre de mange unge tilhører i salen til at have det sjovt, når de dyrker idræt.
- Jeg var bare en ganske normal Odense-dreng, der elskede badminton fra den dag, jeg startede, og har haft det sjovt hele tiden.
Tonen blev lidt mere alvorlig og salen spidsede ører, da badmintonstjernen åbnede munden.
- Jeg har nogle gange lidt svært ved at se mig selv i det miljø, der er ved at udvikle sig i dag. Det går lynhurtigt op i privattimer og alt skal være meget seriøst og skemalagt, sagde Viktor Axelsen.
For dem der har fulgt lidt med i den 27-årige verdensstjernes karriere ved, at han ikke kun leger rundt i hallen længere.
Han er opmærksom på selv de mindste detaljer og lever et utroligt skemalagt liv, hvor intet er overladt til tilfældighederne for at stå netop der, hvor han stod i dag med en OL-guldmedalje om halsen.
Så det var med god grund, at der blev lyttet intenst til de velvalgte ord fra talerstolen.
- Sådan er det selvfølgelig for mig nu. Men det er vigtigt at understrege, at dengang jeg var en ung purk, der var det vigtigste for mig, at jeg havde det sjovt, og at jeg havde noget at se frem mod, sagde Viktor Axelsen.
Og dengang kunne han kun gøre som alle dem, han talte til i salen - spille badminton og drømme.
- Jeg brugte alle mine weekender nede i Odense Badminton Klub, og der var det altså ikke al træning, der var skemalagt. Det er nogle gange der, at magien sker. Det er når man har det sjovt og spiller med venner og familie. Nok primært ens venner - far og mor kan hurtigt blive irriterende, grinte Viktor Axelsen.
Og så var talen egentlig slut og så er vi tilbage ved de stående ovationer. Men Viktor Axelsen var ikke gået mange skridt baglæns, inden han igen trådte frem i rampelyset. For endnu engang at tage ordet i den tale, han ikke havde forberedt.
Han havde lige endnu en bemærkning med på vejen.
- Det er ikke alle, der kan blive verdens bedste, og vinde alt det man drømmer om. Men igennem sporten lærer du nogle fuldstændige unikke ting, du ikke lærer i skolen. Det er vigtigt, at vi værner om det og støtter vores unge mennesker, sagde han inden han overlod mikrofonen.