Herredoublen med Lars Paaske og Jonas Rasmussen er klar til finalen i Super Serie-turneringen Japan Open.
På 40 minutter besejrede den danske konstellation Keita Masuda og Tadashi Ohtsuka fra Japan i to sæt og med cifrene 21-17 og 21-16.
I finalen venter indoneserne Mhyammad Ashan og Bona Septano, der er useedede, mens Paaske og Rasmussen var seedet til en finaleplads.
Singler slået ud
Til gengæld blev semifinalen endestationen for både Tina Rasmussen i damesingle og Joachim Persson i herresingle.
Tine Rasmussen, der ellers var seedet til at nå finalen, tabte i to sæt med Yihan Wang fra Kina 15-21 og 18-21. Det tog 34 minutter.
Og processen var endnu kortere for sjetteseedede Joachim Persson. På 20 minutter havde topseedede Chong Wei Lee fra Malaysia slået danskeren helt ud, hvor cifrene lød på 21-6 og 21-4.