At træne intensivt i fire år med øjnene rettet på OL og den største oplevelse i ens sportskarriere er noget af en mundfuld at overkomme.
At måtte trække sig fra selvsamme ni dage før det kulminerer, er omend en endnu større af slagsen.
Det var lige præcis det, der skete for badmintonspilleren Mathias Christiansen forud for de olympiske lege i sommer.
Han formåede nemlig ikke at overholde antidoping-reglerne om de såkaldte 'whereabouts', hvor topatleter skal indberette, hvor de dagligt befinder sig, så antidoping-myndigheder altid kan finde dem og teste dem.
Kort inden OL begik han sin tredje fejl af typen inden for 12 måneder, og det medførte en udelukkelse på et år for sjusk. Spilleren selv vidste, den var gal, og valgte derfor at trække sig fra OL-pladsen allerede inden beslutningen var truffet.
For første gang siden episoden tager Mathias Christiansen nu bladet fra munden i et interview med Bornholms Tidende, hvor han beskriver den "hårde periode", der fulgte for badmintonspilleren.
- Lige da det skete, væltede min verden sammen. Det føltes, som om gulvtæppet blev revet væk under mig, og det eneste jeg ville var bare at komme tilbage på centret (i Brøndby, red.) og træne igen. Jeg kunne næsten ikke forestille mig, at jeg ikke skulle det, når jeg har haft min daglige gang derude i 11 år, siger Mathias Christiansen.
'For dårligt af mig'
Selv den dag i dag er episoden ikke noget, han "bare lige kommer over", selvom OL er afsluttet for flere måneder siden. Det gør stadig ondt helt nede i maven.
Af samme årsag havde mixeddoublespilleren, der normalt danner makkerpar med kæresten i det private Alexandra Bøje, umådelig svært ved at følge sine landskammerater til verdens største sportsbegivenhed.
Det var simpelthen for hårdt.
Derfor har han også brugt den efterfølgende tid på at reflektere over, hvad der gik galt, og hvordan han kunne have undgået det. Her indrømmer han blankt for Bornholms Tidende, at han er nødt til at skærpe sig på whereabouts-systemet.
Ikke fordi han ikke tog det alvorligt. I hvert fald ikke efter den anden advarsel var landet. Men systemet er indviklet, og det fældede ham til sidst i et øjebliks uopmærksomhed, fortæller han til Bornholms Tidende.
– Jeg havde en daglig alarm hver eneste aften til at huske at opdatere mine whereabouts, og jeg satte et skilt op over min seng for at minde mig om det. Men alligevel i sidste ende glemte jeg at opdatere én enkelt dag, en lørdag, hvor jeg ikke var hjemme, men i Jylland, og lige netop den dag dukkede de op. Det er selvfølgelig for dårligt af mig, siger han.
Han har siden fået det lidt på afstand, og tiden gør det da også lidt bedre, synes han. Også selvom han har forståelse for, at der sidder nogen derude, der måske har haft en mindre positivt syn på ham den seneste tid. At han er en "stor klovn".
Og det egentlig også fair nok, synes han.