Søndag blev Viktor Axelsen verdensmester i badminton, og det er faktisk ikke et nyt mål for danskeren at stå øverst på podiet ved VM.
Det var en sensation af de større, da den kun 16-årige Viktor Axelsen i 2010 blev den første europæer til at vinde U/19-VM i badminton.
Men selvom han allerede dengang drømte om at blive blandt verdens bedste, så havde Axelsen næppe turde håbe på, at han kunne kalde sig verdensmester i en alder af 23 år.
- Jeg har altid gerne være den bedste, lige meget hvad jeg lavede. Så mit mål er at blive verdens bedste, sagde den unge fynbo dengang.
Også den daværende landstræner i badminton, Morten Frost, havde store forventninger til det unge talent, som han dog krævede skulle forblive fokuseret.
- Der skal meget til endnu, før hele talentet folder sig ud, så det kan blive til et seniorverdensmesterskab. Ydmyghed overfor opgaven, og så skal det nok gå, lød det fra Morten Frost.