Det Internationale Atletikforbund (IAAF) kalder det en ”revolution”, mens atletikudøvere kalder det ”kujonagtigt” og ”sårende”.
Det er et forslag fra Det Europæiske Atletikforbund (EAA), der får atletik-verdenen i kog. Et forslag, der handler om, at alle europa- og verdensrekorder sat før 2005 vil blive slettet, med mindre de opfylder en række kriterier.
Et forslag, der reelt vil betyde, at de fleste af disse rekorder vil blive slettet, og som kommer i et forsøg på at bekæmpe doping og for at få troværdigheden tilbage til atletikken.
- Rekorder er meningsløse, hvis folk ikke tror på dem, siger præsidenten for EAA, Svein Arne Hansen, ifølge BBC.
- Det, vi foreslår, er revolutionerende og ikke kun, fordi de fleste verdens- og europarekorder vil blive slettet. Men også fordi vi vil øge standarderne for vores troværdighed til et punkt, hvor alle kan være sikre på, at alt foregår fair, siger han.
Reaktion på rapport
EAA igangsatte i januar en undersøgelse af verdensrekordernes troværdighed i kølvandet på McLaren-rapporten, der afslørede omfattende doping, blandt andet statskontrolleret russisk doping. Forslaget fra EAA er en reaktion på denne rapport.
Forslaget er nu sendt videre til IAAF, der mødes i august, hvor det kan blive endeligt vedtaget. Hvis forslaget vedtages, skal en rekord kunne opfylde tre kriterier:
- •
Den skal være opnået ved en officielt godkendt konkurrence, hvor den højeste standard for tidtagning, måling og teknik er garanteret.
- •
Udøveren skal have gennemgået til et antal dopingtests i månederne op til konkurrencen.
- •
Dopingtesten taget efter rekorden skal lagres i 10 år med muligheder for at undersøge testen yderligere.
IAAF kun har lagret prøver siden 2005, hvilket betyder, at de fleste rekorder sat inden det år vil blive berørt. Rekorder sat efter 2005, og som ikke opfylder de tre krav, vil blive noteret på en ”all-time liste”, men altså ikke blive godkendt som officielle rekorder.
- Der vil være atletikudøvere og nuværende rekordholdere, der vil føle, at vi tager noget fra dem, men hvis vi organiserer og strukturerer dette på en ordentlig måde, vil der være en god chance for at genvinde troværdigheden, siger Sebastian Coe, præsidenten for IAAF, der altså skal ratificere forslaget i august.
Forslaget vil gøre indhug i mange historiske rekorder. Blandt andet den eneste danske atletik-rekord, Wilson Kipketers europæiske rekord på 800 meter fra 1997, hvor han løb i tiden 1.41,11.
Men også navne som Mike Powell, Hicham El Guerrouj, Jonathan Edwards, Colin Jackson og Paula Radcliffe vil blive berørt.
Sidstnævnte har løbet i verdens hurtigste tid for kvinder ved et marathon (mixed-marathon) med tiden 2.15,25 sat i 2003, og hun er ikke tilfreds med forslaget.
- Jeg er såret og føler, at dette skader mit omdømme og værdighed. Det er en hård måde at slette nogle mistænkelige rekorder på en kujonagtig måde ved at skubbe alt til side i stedet for at tage den juridiske kamp og slette de rekorder, der juridisk bliver dømt ulovlig, skriver hun på Twitter.
https://twitter.com/paulajradcliffe/status/859135086477934592
- Dette er forvirrende for offentligheden i en tid, hvor atletikken kæmper med at markedsføre sig, skriver hun.