Grædefærdig italiener forstår slet ikke, at VM-finaleplads er sikret

Den italienske hækkeløber Ayomide Folorunso overraskede alle, inklussiv sig selv, da hun tirsdag løb sig i VM-finalen på 400-meter-hæk.

Der var ikke mange, heller ikke hende selv, som havde spået italienske Ayomide Folorunso en plads i finalen på 400 meter hækkkeløb.

Derfor var det da også en grædefærdig italiener, som efter de indledende heats kunne konstatere, at hun var blandt de otte hurtigste og dermed klar til VM-finalen.

Den 26-årige italiener blev nummer 10 ved VM i Eugene i 2022, og havde en personlig rekord på 400 meter hækkeløb på 54,34 sekunder.

Men i tirsdagens indledende heat løb hun i tiden 53,89 sekunder. Dermed er hun ikke bare finaleklar, men har også forbedret sin personlige rekord med næsten et halvt sekund.

Finalen i 400 meter hækkeløb løbes på torsdag klokken 21.50. Husk at du kan følge hele atletik-VM på DR2.