Andreas Martinsen gjorde, hvad han kunne, men det var ikke nok til at bide skeer med de tunge drenge ved EM-finalen i 60 meter hæk i Beograd.
Den blonde dansker kom sidst ind over målstregen i tiden 7,68 sekunder, hvilket er præcis den samme tid, som danskeren slog den danske rekord med i semifinalen.
Martinsen kom tungt fra start og formåede aldrig at hænge på de øvrige konkurrenter. Helt i front vandt britiske Andy Pozzi guld med tiden 7,51 sekunder, mens sølv og bronze gik til henholdsvis franske Pascal Martinot-Lagarde og tjekkiske Petr Svoboda.
Lørdag aften er en ny dansker i finalen, når Benjamin Lobo Vedel løber 400 meter-finale klokken 20.33. Se med direkte på DR3.