VIDEO Grinende OL-sølvvinder efter at have mistet parykken: Det måtte jo ske

Den nigerianske længdespringer Blessing Okagbare morede sig kosteligt over, at hun tabte parykken ved Diamond League-stævnet i Oslo.

En stor del af verdens bedste atleter var torsdag aften samlet i Oslo, hvor Diamond League-stævnet Bislett Games blev afholdt.

I kvindernes længdespring-konkurrence løb OL-sølvvinderen fra legene i Beijing i 2008 – Blessing Okagbare - med opmærksomheden.

Nigerianeren tabte nemlig sin paryk, da hun landede efter sit første spring.

- Jeg ved nærmest ikke, hvad jeg skal sige. Det er noget, som jeg altid har joket med. Den anden dag sagde jeg faktisk til min agent, at en dag falder min paryk af, lød det efterfølgende fra en grinende Okagbare til NRK’s reporter.

- Da det skete, grinede jeg indeni, for jeg har snakket så meget om det, og nu skete det så for mig. Sket er sket. Hvad skulle jeg gøre? Jeg var i ’zonen’, så jeg kunne kun fokusere på konkurrencen, uddybede nigerianeren.

Blessing Okagbare blev nummer syv af de ti startende længdespringskonkurrencen. Nigerianerens bedste forsøg lød på 6,48 meter. Om det skyldes den mistede paryk er svært at spå om. Der foreligger ingen oplysninger om, hvorfor Okagbare bærer paryk.

Konkurrencen blev vundet af amerikaneren Tianna Bartoletta med et spring på 6,79 meter.

Se det morsomme klip i playeren i toppen af artiklen.